126 / 640
l i o
August Nielsen
saaledes, at Porten fra Nørrebrogade og de to af Por
tene fra Kapelvej blev tilmuret. Man ser endnu deres
Plads i Muren.
Allerede ved Aarhundredets Udgang var disse Kirke-
gaarde blevet for smaa, og Spørgsmaalet om at skaffe
mere Kirkegaardsjord trængte sig paa. I 1801 nedsatte
Regeringen for at faa Sagen nærmere oplyst og for at
lette de mange Forhandlinger, der maatte optages med
de enkelte Kirker, en Komm ission, der bestod af Borg
mester, Konferensraad Hjorthøy, under hvem Patronatet
for Helliggejsts Kirke henhørte, Borgmester, Etatsraad
Flindt, Justitsraad Schøtt, Raadmand Kaasbøll samt som
Repræsentant for Konsistorium , der havde Patronatet
for Vor Frue og Trinitatis Kirke, Professorerne Bagge
og Kali og endelig Andreas Lorenzen og Vette som Æ ld
ste og Kuratorer for St. Petri Kirke.
I de første Møder blev man enige om, at Udgifterne
ved dette nye Anlæg skulde bekostes af Kirkerne i For
hold til det Areal, hver Kirke fik udlagt. Endvidere for
handlede man med Erstatningsfondskomm issionen om,
paa hvilke Vilkaar man kunde erhverve det nødvendige
Areal. Denne Komm ission var, til Magistratens Fortry
delse, i Aarene 1796— 1814 eneraadig over Kommunens
faste Ejendomme, som den skulde søge at realisere for
at tilvejebringe de betydelige Kapitaler, som medgik til
Udvidelsen af Gaderne i den indre By efter Ildebranden
1795. Over for denne Komm ission gjorde Magistraten
gældende, at den burde aflevere Ivirkegaardsarealerne
uden Vederlag, da »den Jord, som nu behøves, er Stadens
Ejendom , og det er Staden, som benytter sin Ejendom«.
Desuden anføres, at det var oplyst fra Raadstuearkivet,
at der intet var betalt, da Assistents Kirkegaards første
Anlæg skete, og endelig at det maatte forudses, at Tak
sterne for Køb af Jord maatte forhøjes, hvis man skulde
betale for Erhvervelsen, »hvorved og Københavns Ind-