130 / 640
1 1 4
August Nielsen
gravelse skulde optegnes. Kirkegaardens Indretning var
overordentlig demokratisk — paa Papiret — , thi »uden
Forskel af Stand, Rang og Betaling« skulde Ligene be
graves ved Siden af hinanden, efter som de afleveredes.
Gravstederne skulde være 5X 4 Alen, men man havde
dog Ret til at købe flere Gravstedsnumre. Denne Ordning
blev dog straks mindre værdifuld ved T illadelsen til at
købe større Gravsteder, hvori ogsaa kunde indrettes
murede Begravelser, og disse skulde da ligge i Udkanten.
Herved opstod de finere Gravsteder, dels de, der laa ved
Muren op til Blændingerne, dels Monumentlinierne,
der laa lige over for Blændingerne og paa begge Sider
af Hovedgangene. For disse Gravsteder blev betalt V*
Gang mere end for de sædvanlige. Alt Køb af Gravsteds-
jord gjaldt for 20 Aar, efter hvilken Tid Fornyelse
maatte ske. Endvidere skulde der for 20 Aar betales 8
Rdl. for T illadelse til Opstilling af Monument, Halvdelen
for en Ligsten. For at hindre den i tidligere Tid ofte
anvendte Misbrug, at Graverne satte Kisterne over h in
anden, den sidste med et ganske tyndt Lag Jord over,
blev bestemt, at en Grav skulde være m indst 3 Alen dyb,
og hvis Kisten var mere end 1 Alen høj, skulde Graven
være saa dyb, at der altid var 2 Alen Jord over.
I de 15 Aar, som fulgte efter denne store Udvidelse
af Kirkegaarden, var der Ro over Jordspørgsmaalet, ud
over at Helliggejst Kirke i 1815— 17 afkøbte den ka to l
ske og de to reformerte Kirker deres Del af Interim-
stykket for at afrunde sine Ejendomme der. Den ka to l
ske Menighed fik Vederlag i H elliggejsts Kirkes Jord.
Men allerede 1821 kom denne Kirke igen i Trang for
Jord, og da Magistraten var dens Patronat, forhandlede
den med Petri Kirke, hvis Areal var større, end den i
Øjeblikket havde Brug for, om Køb af noget af dens
Jord, som stødte op til Helliggejstes Kirkegaard. Købet
gik ogsaa i Orden, og Købesummen blev sat til 24 Sk.