136 / 640
120
August Nielsen
De gjorde dernæst opmærksom paa, at Magistratens
Pris var alt for høj. Den var i 1828 sat til 1 Mark og 8
Sk. pr. Kvadratalen, altsaa 3500 Rdl. pr. Td. Land. Ved
senere Bestemmelse blev den sat til 16 Sk. eller 2333
Rdl. for en Td. Land. Men selv den Pris var langt højere,
end Magistraten ellers solgte sin Jord for. Accise Væn
get uden for Nørreport blev ved Auktion solgt for 1000
Rdl. og Blaagaards Jorder for ca. 1200 Rdl. pr. Td., og
Beskyldningen for L igegyldighed kunde ikke passe,
»thi intet er lettere end at udbetale Penge, naar man
ikke tillige vil paase, hvad Vederlag man faar«.
Men Kirkeværgerne indsaa meget vel den vanskelige
Stilling, den høje Magistrat som Grundbesidder var i,
hvis det forholdt sig saaledes, at Brugsafgiften var stør
re end Renten af selv den højeste Betaling, Jorden kun
de indbringe. Men det var som Patronat for Kirken, de
havde henvendt sig til Magistraten, idet de maatte være
sikret mod vilkaarlig Behandling, da den Pris, Kirken
kunde tage ved Videresalg, ikke var afhængig af Indkøbspri
sen, men fastsat af Lovgivningen. Hvis de havde været lige
gyldige med Kirkens Udgifter, havde de maattet betale 1
Mark 4 Sk., men ved deres Protest var Prisen jo a lle
rede gaaet ned til 16 Sk. eller 1 Mark, og »uden at træde
Beskedenheden for nær, er der næppe nogen Kirke i
Byen, hvis Værgemaal har været forbunden med mere
Arbejde og Ubehageligheder, især i de sidste Aar, end
Helliggejstes, og vi ventede derfor os allerm indst B e
brejdelser fra vores Patronat, og har vore Evner ikke
svaret til Villien, har dog vi stedse søgt at arbejde for
Kirkens Vel, som vor Pligt bød«.
De indstillede derfor, at Jorden maatte blive udmaalt,
men at Betalingen maatte bero, indtil det blev bestemt,
hvad Trinitatis Kirke skulde betale for det Stykke, den
nu stod i Begreb med at købe, og hvis Betalingen straks
skulde udredes, at da Kirkens Ret reserveredes til at