127 / 640
Assistents Kirkegaard
111
vaanere derved befrygteligen vilde afholdes fra at lade de
døde begrave paa Assistents Kirkegaard«.
Ingen af disse Argumenter gjorde imidlertid Indtryk
paa den strænge Erstatningsfondskomm ission, som for
langte 6 Sk. pr. Kvadratalen, og Sagen blev derfor ind
anket til Kancelliets Afgørelse. Over for denne gjorde
Komm issionen gældende, at det var unødvendigt at for
høje Taksten for Gravsteder, da Kirkerne ved at betale
10.167 Rdl. for 163.000 Kvadratalen Jord vilde faa 20.375
Rdl. ind hver 20 Aar. Det vilde være et afgørende Argu
ment for at afgive Jorden gratis, hvis Betalingen for
Begravelser tilfaldt Stadens Kasse, men da det var Kir
kerne, der havde Fordelene herved, maatte de ogsaa be
tale for den. Men endelig var Stadens Jordejendomme
den vigtigste Kilde, hvorved Komm issionen saa sig i
Stand til at udføre sin Opgave, og den kunde derfor ikke
være enig i, at Jorden skulde afleveres gratis, men kunde
dog efter Omstændighederne gaa med til at sælge den
for den m indste Betaling, som gives for Jord, nem lig
4 Sk. pr. Kvadratalen.
Dette Tilbud greb Kancelliet, og ved Skr. af 17. Juli
1802 meddeltes en kgl. Resolution, hvorefter Kirkerne
skulde betale 4 Sk., og den Bekostning, som medgik
hertil samt til Opførelse af en Mur omkring hele Styk
ket, Gravning af en Grøft m. v., skulde udredes forholds
vis af de paagældende Kirkers Kapitaler.
Allerede i 1802, altsaa flere Aar, før man naaede at
faa Kirkegaarden anlagt og indrettet, var Trangen til
Jord blevet saa stærk, at man maatte tage et mindre
Stykke i Brug. Dette Stykke, som laa nærmest op til den
gamle Kirkegaard i 60 Alens Bredde, kaldtes Interims-
kirkegaarden og fordeltes mellem Sognene.
I 1803 meldte den katolske og de tysk og fransk
reformerte Menigheder sig som Deltagere i det nye An
læg, og et Stykke paa 13.000 Kvadratalen blev afgivet