123 / 640
Assistents Kirkegaard
107
blev taget i Brug d. 6. Nov. 1760, efter at Indvielse var
sket ved en Tale af Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor
Frue Kirke Magister Henrik Biitzow. Det er den Del af
den nuværende Kirkegaard, som strækker sig langs Ka
pelvej indtil Inspektørboligen og langs Nørrebrogade til
Hukket i Muren. Den omgives endnu af den Mur, som
blev opført ved dens Anlæg. I Længden var den 300
Alen, i Bredden 120 Alen, ialt 35.600 Kvadratalen i Areal.
Desuden var uden for Muren ved den nuværende Kapel
vej paa Hjørnet ud mod Nørrebrogade opført en Graver-
bolig paa et 586 Kvadratalen stort Areal. Det var altsaa
efter vore Begreber en meget lille Kirkegaard, kun halvt
saa stor som den i Brønshøj. Sognenes Stykker laa saa-
ledes, at Nikolaj Kirke fik det, der laa nærmest Nørre
brogade, derefter fulgte Helliggejst Kirke, Vor Frue, Tri
nitatis, St. Petri og længst mod Syd, altsaa i Nærheden
af det nuværende Kapel, Vartov og Vaisenhuset.
Muren blev opført efter Tilbud af Philip de Lange og
blev bygget af F lensborg Mursten. Den er to Sten tyk
og 3 Alen høj, Fundamentet IV
2
Alen dybt og 5 Kvarter
tykt. Hele Arbejdet kostede 4509 Rdl.
I Muren var der 4 Porte. Inden for Porten fra Nørre
Landevej gik en Vej eller Allé gennem hele Kirkegaar-
den. Gravene var ikke som nu smaa Havestykker, men
paa de Steder, hvor Kisten blev nedsat, blev Jorden sat
op i en Tue, som i et Aar holdtes i Orden af Kirkegaar-
den, men derefter forfaldt, hvis Fam ilien ikke tog sig af
den. Dette var naturligvis kun i ringe Grad Tilfældet, i
alt Fald i de første 25 Aar, da kun de fattige blev begra
vet her, medens de mere velhavende holdt sig til Kirker
ne og deres Urtegaarde i Byen.
I 1785 blev det første Fam iliegravsted købt paa Kirke-
gaarden, idet Etatsraad Johan Samuel Augustin, der var
første Sekretær i Generalitets- og Comimissariatskollegliet,
havde fastsat i sit Testamente, at han ønskede at begra