119 / 640
Assistents Kirkegaard
1 0 3
cerende Bestanddele, vil kunne blive ført hen under de
nærmest liggende Byggegrunde«.
Det, som Stadslægen her mest sigter paa, er Jordens
uheldige Sammensætning og Lerlagenes Mægtighed, der
hindrer Vandets Gennemgang, saaledes at det ved stærke
Regnskyl ikke synker i Jorden, men holder sig paa Over
fladen og forvandler Stedet til en Sø. Endnu i E ftersom
meren 1927 var Kirkegaarden oversvømmet paa store
Strækninger, særligt paa den laveste Del over mod Jagt
vej. Først da blev Afvandingen ordnet ved Kloakanlæg,
der kostede over 40.000 Kr., og dermed den Ulempe fjær-
net, som i omtrent 150 Aar havde voldt Kirkegaardsbe-
styrelsen store Kvaler.
KIRKEGAARDENS ANLÆG OG UDVIDELSE.
Efter Reskriptets Bestemmelser skulde der paa den
nye Kirkegaard anvises hver Kirke et Stykke, og Kirken
skulde til Gengæld afgive den indenbys Kirkegaard, for
at Magistraten ved Salg af denne kunde faa en passende
Erstatning for sine Udgifter. Der var i og for sig ikke
bestemt noget om, at det Areal, som blev udlagt til den
enkelte Kirke, i Størrelse skulde svare til det, som den
afgav, og man skulde endda synes, at det havde været
rimeligt, om man ikke havde været alt for kneben med
Arealet, da Kirkegaardene inde i Byen havde vist sig at
være for smaa. Tilmed maatte man vel erkende, at
selv om den nye Kirkegaard skulde anlægges og hegnes
paa Magistratens Bekostning, var det ikke nogen hel
daarlig Forretning for den at aflevere billig udenbys
Jord for forholdsvis kostbare Byggegrunde i den indre
By. Ikke desto mindre holdt man sig ret nøje til, hvad
hver Kirke afleverede, undtagen for Nicolaj Kirkes Ved
kommende.