114 / 640
9 8
August Nielsen
Ved Reskript af 20. Maj 1757 gav Regeringen Ordre til
Magistraten om, at der »ved den saa kaldede Far-
imags-Vej imellem Øster- og Vester-Porte paa begge Si
der af Veien eller andre nærliggende Steder uden for
Portene, hvor det kunde findes beleiligst, og der kunde
faaes beqvemme Pladser, maae indrettes, og enhver Kir
ke især anvises et Stykke til Assistents-K irkegaard som
enten med Grøvter eller Staketter skal indhegnes; og,
naar samme ere komne i Stand, maae det ei derefter
være tilladt at begrave noget Liig i de nu værende Assi-
stents-Kirkegaarde, nem lig Vor Frue Kirkes i F iolstræ
det, St. N ikolaii i Borgergaden, Helliggeistes paa gammel
Mynt, Trinitatis i Gothersgaden, St. Petri i Larsleistrædet
og Vaisenhusets og Vartous ved Vester-Vold; men, naar
disse Assistents-K irkegaarde derefter i nogle Aar have
henligget ubrugte, indtil de derudi begravne Liig kunde
være forraadnede, maae de overlades til hvem derpaa vil
bygge, undtagen Vaisenhusets og Vartous, som til Halm-
Torvet, der er for lidet, skal udlægges«.
Det var altsaa oprindeligt Tanken, at Kirkegaarden
skulde ligge ved Farimagsvejen. Her laa i Forvejen de
fattiges Kirkegaard omtrent, hvor nu Kommunehospita
let ligger, og Sø-Etatens Kirkegaard ude ved Østerbro.
Det havde jo sin store Fordel, at Kirkegaarden ikke kom
for langt fra Byen. Borgerne var nu engang vant til, at
Begravelser skete enten i Kirkerne eller i de Urtegaarde,
som laa omkring disse, eller endelig i de Assistance Kir-
kegaarde, som fra Pestens Tid i 1711 var anlagt i gamle
Havestykker omkring i Byen, og at der altsaa for en
hver kun var kort Vej til Kirkegaarden. Ligene kunde
uden Vanskelighed bæres til Graven, hvis man ikke hav
de Raad til at køre dem, og vilde man besøge en afdøds
Grav, var Besværet heller ikke særlig stort.
Hvorledes Magistraten kom paa den Tanke at lægge
den nye Kirkegaard ude paa den fjærne Nørrefælled,
kan ikke op lyses nu.