117 / 640
Assistents Kirkegaard
101
ikke havde Raad til at leje Ligvogn, bar Liget til Kirke.
Men hvad nu, skulde Studenterne ledsage Ligvognen
eller maaske endogsaa bære Ligene til Nørre Fælled, og
bagefter spadsere hjem ad Landevejen til Regensen, saa
vilde det jo være ganske rigtigt, hvad Universitetets Rek
tor over for Patronen gjorde gældende, at Studenterne
»paa den Maade næppe kunde fortjene, hvad de sled
paa deres Klæder, foruden at det meget vilde sinke dem
i deres Studeringer«. Og paa den anden Side vilde de nø
digt miste deres Indtægter, og heriblandt maaske aller-
nødigst de 300 Rdl., som Lavene betalte aarligt for at
faa Lov til selv at udbære deres Lavsbrødre, og som alt-
saa Studenterne kom meget let til.
LIniversitetspatronen skrev under 27. April 1757 til
Magistraten og udbad sig et Forslag, »hvorledes Studen
terne kunde befries for at bære Ligene udenfor Porten,
og dog ikke tabe noget af det dem tillagte«. Efter at have
betænkt sig i 3 Maaneder svarede Magistraten, at den
ikke kunde fremsætte noget Forslag, hvorefter Studen
terne kunde befries for at bære Lig til Assistents Kirke
gaard uden for Porten, og dog ikke tabe noget af de 300
Rdl., saasom den holder for, »at Studenterne, naar de er
forskaanede for Byrden, og burde m iste Belønningen«.
Det var imidlertid ikke den rette Mand, Magistraten kom
til med et saadant Ræsonnement, der tilmed lød som en
Vittighed, og faa Dage efter skrev Statsm inisteren til
bage, at han »vil endnu forvente det i min forrige Skri
velse forlangte Forslag til at hæve denne Vanskelighed,
der maaske ellers vilde foraarsage den hele Indretning
at standse«.
Overfor dette Magtsprog gav Magistraten tabt og
fremsatte kort efter Forslag om, at alle og altsaa ogsaa
de fattiges Lig skulde udføres til Kirkegaarden paa L ig
vogne. Jordpaakastelsen, der hidtil stedse var foregaaet
ved Graven, skulde nu ske i Sørgehuset, og sammesteds