115 / 640
Assistents Kirkegaard
9 9
For den jævne Borger har denne Bestemmelse været
alt andet end velkommen. Nørre Fælled laa efter Datidens
Begreber langt ude paa Landet, og Vejen dertil var alt
andet end god. Villads Christensen siger nok, at det var
en særdeles fornuftig Bestemmelse, og naturligvis var
Fælleden et Paradis mod de uhyggelige Smaakirkegaarde
inde i Byen, omgivet af Huse paa alle Sider. Her var Sol
og Lys og Plads til Udvidelse, her kunde vokse Blomster
og Træer, det er altsammen rigtigt, men der var to m e
get store Ulemper, den lange øde Vej og Fælledens uhel
dige Jordbundsforhold.
Vejen var lang, det er sikkert nok, ikke mindre end 2
km fra Rundetaarn og med Undtagelse af de gode Som
merdage vanskelig at passere. Paa Midten af Nørre Lan
devej eller Nørrebrogade var der en Brolægning til Vogn
færdsel, men uden for denne kun en alm indelig Jordvej
med Grøft paa den ene Side. Fortov blev først anlagt i
Henhold til Reskr. af 27. Okt. 1779 og kun paa den nor
dre Side. Dette Fortov var endda saa daarligt ordnet og
vedligeholdt, at det i 1849 karakteriseredes som »aldeles
forfalden«. Først i 1850, altsaa 90 Aar efter Kirkegaar-
dens Anlæg, blev ordentligt Fortov anlagt af Kommunen,
og man naar helt op til Aarene 1859— 67, før hele Køre
banen var brolagt. Det nordre Fortov blev brolagt i 1853,
det sydlige var makadamiseret, indtil det i Aarene 1867— 77
blev brolagt ud til Solitudevej.
Omkring Aar 1800 var Byens Befolkn ing ca. 100.000
Mennesker, men heraf boede kun 683 paa Nørrebro.
Bebyggelsen var altsaa saare ringe. Naar man kom gen
nem Nørreport og naaede uden for Befæstningen, laa
paa venstre Side af Vejen Accisebodvænget, som strakte
sig langs Peblingesøen til Ladegaardsvejen, og som i
mange Aar var udlejet til Ejerne af Blaagaard. Paa høj
re Side laa Acciseboden og derefter Stadens Jorder med
Fattigkirkegaarden ud til Farimagsvej. Kom man over