100
August Nielsen
Peblingebro til den nuværende Nørrebrogade, laa paa
venstre Side af Vejen Ejendommen Blaagaard, hvis Jor
der naaede helt ud til den nuværende Griffenfeldtsgade.
De senere Gader Blaagaardsgade og W esselsgade var
dengang Alleer i Blaagaards Have. Vest for Blaagaard
laa Gaarden Solitude, der af Magistraten var bortforpag-
tet, og endelig laa Vest for denne Ejendom en Bevært
ning med Have ud til Nørrebro, som hed »Lille Ravns
borg«, og som senere blev et yndet T ilflugtssted, hvor
man holdt »Gravøl«.
Paa højre Side af Vejen laa nærmest Søen Store
Ravnsborgs Have, der gik til Fæ lledvejen, derefter kom
nogle Marker, som snart blev til Gartnerhaver, og ved
Møllevejen, eller Jødevejen, som den da kaldtes, gik
Vejen til Jødernes Kirkegaard, som laa ved Sandgra
vene.
Saaledes var de Lokaliteter, som den Del af B efolk
ningen, der skulde have sine døde begravet, maatte be
færde i Regn og Sne, i Storm og Sol, og at Magistratens
Gave ikke blev modtaget med udelt Taknem lighed, sku l
de den snart faa Erfaring for. Ganske vist kunde den
forholdsvis roligt tage imod Fattigkomm issionens spy
dige Bemærkninger om, at »man intet havde at erindre
imod denne i sig selv højst nyttige, men for Hospitalet
(Vartov) i Henseende til Ligenes Udførelse bekostelige
Foranstaltning«, men den fik en haard Nød at knække,
da Un iversitetet og dettes mægtige Patron Statsm inister
Grev Johan Ludvig Holstein rejste Spørgsmaalet
0111
,
hvorledes man skulde forholde sig med Ligbæringen,
naar Transporten skulde foregaa ad disse lange Veje.
Siden 1711 havde Ligbæringen været en Eneret for
Studenterne, der boede paa Regensen, og Ordningen var
den, at Studenterne mødte i Sørgehuset, har Liget til
L igvognen og fulgte med denne til Kirken, eller hvis
Kirken laa i Nærheden, eller det var fattige Folk, som