112 / 640
9 6
August Nielsen
dens Historie indeholder en Fortegnelse over en Del af
dem, som er jordet her.
Intetsteds finder man im idlertid Oplysning om, hvor
ledes denne Kirkegaards Jord i Tidernes Løb er købt og
fordelt mellem de forskellige Kirker, og naar det i den
kgl. Resolution af 22. Dec. 1879 er bestemt, at Kirke-
gaarden vel er overgaaet til Kommunen, men at Kirker
ne dog har bevaret en vis økonom isk Interesse i en Del
af den, vil man forgæves i trykte eller utrykte Kilder
lede efter, hvad det er for Arealer, som denne Bestem
melse omfatter. Ikke engang i den Komm issions Akter,
hvis Forarbejder var Grundlaget for den nævnte Resolu
tion, vil man kunne finde Oplysning herom.
Der har derfor for mig været en rimelig Aarsag til at
fordybe mig i dette Spørgsmaal og om mu ligt at bringe
Klarhed over denne Sag, som en ikke helt fjærn Frem
tid vil komme til at beskæftige sig med, men det vilde
have været mig umuligt at komme nogen Vegne, hvis
ikke Kirkegaardens nuværende Inspektør, N. K. J. Jør
gensen ved sine Undersøgelser af Skøderne i Forbindelse
med Opmaalinger paa Stedet og megen Fordybelse i de
gamle K irkegaardsprotokoller uegennyttigt havde stillet
sig til Raadighed og klaret de saare vanskelige Bestem
melser af Grænser for og Beliggenhed af de enkelte Kir
kers Stykker, spredte som de ligger over hele Kirkegaar-
den.
I Stadsarkivet findes en Del Akter om den første Kir-
kegaard og Forhandlingerne om dens Anlæg, men en stor
Del er brændt i 1795. Af det, der er tilbage, og af de Do
kumenter, som foreligger for de efterfølgende Aar, fin
des en Del af betydelig Interesse, ogsaa i kommunalpo
litisk Henseende, og jeg har derfor i de efterfølgende
Blade forsøgt at opridse Kirkegaardens bevægede Tid,
nem lig indtil 1879, sam tidig med at Detaillerne for de
enkelte Deles Erhvervelse er medtaget i saa stor en Ud-