124 / 640
1 0 8
August Nielsen
ves i Fattigkirkegaarden uden for Nørreport, »da jeg
ikke ved af«, skriver han, »at jeg i mit Liv forsætlig eller
bevidst har skadet nogen, saa ønsker jeg ogsaa, at mit
døde Legeme ikke skal gøre nogen den m indste Skade«.
Han bestemmer endvidere, hvorledes Begravelsen skal fo-
regaa, hvem der skal følge ham, og at Følget paa Boets
Bekostning skal have en god Middag hos Hr. Hempel.
Paa Graven blev senere af hans Venner opsat et af
Wiedewelt udført Monument, der findes afbildet; i Lah
des Bog. Monumentet er forsvundet og Graven over-
gaaet til andre, men Kirkegaarden har i dennes Nærhed
opsat en Mindesten.
Efter at Begyndelsen hermed var gjort, fulgte hurtigt
andre efter, og vi ser saaledes, at omkring ved Aaret
1800 var der ikke m indre end 12 Mindesmærker, udført
af W iedewelt, 4 af Dajon og 3 af Abildgaard, af hvilke
de fleste endnu findes, som det senere vil blive omtalt i
Afsnittet om Kirkegaardens Monumenter.
E fterhaanden som Træbevoksningen blev større og
kunde give Ly og Skygge, blev Kirkegaarden et yndet Ud
flugtssted for Københavnerne om Sommeren, idet man
her slog sig ned med Madkurve og nød Livet i det grøn
ne. Baade W erlauff og Hennings omtaler dette og for
tæller, at denne T ilstrømning ogsaa h idkaldte Spille-
mænd, der forlystede Folk med deres Spil. Raadstuepla-
kat af 6. Okt. 1802 omtaler »de Uordner, som muligen
kunde begaas af den Mængde Mennesker, som jævnligen
indfinder sig paa Kirkegaarden«, og paalægger de be
søgende at opføre sig anstændig, og endelig paalægges
det Graverne i Instruks af 15. Febr. 1805, at de ikke maa
tillade, at enten Ȯde- eller Drikkevarer falholdes eller
fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme h o l
des Musik eller foretages noget, som ligner Lystighed«.
Selv om det blev paalagt Graverne at tilkalde Politiet,
naar Overtrædelse fandt Sted, var det dog ikke saa lige