220 / 640
2 0 4
Victor Krohn
Af Oversigten fremgaar det tillige, at de fire vestlige
Stokke tilsammen har haft 62 Barakker eller 31 Dobbelt
barakker, medens de to østlige har henholdsvis 24 og
12. Ad denne Vej ser man, at de fire vestligste Stokke
maa være opført i 1663 og de to østligste i 1664, hvad
ogsaa paa anden Vis lader sig forklare ved, at Kystlinien
ved Kastellets Anlæggelse havde gaaet omtrent fra Port til
Port, saaledes at de to sidstnævnte Stokke — selv om de
alle 6 kom til at ligge paa mere eller mindre opfyldt
Grund — laa paa et Sted, hvor der før den Tid havde væ
ret Vand, og saaledes først kunde opføres efter, at der
forinden havde fundet en yderligere Opfyldning Sted,
og naar der senere blev klaget over, at Stokkene sank i
den fugtige Grund,7) har det sikkert særlig været disse
to Stokke, Talen har været om. Det ses da ogsaa, at da
man begyndte at anvende Barakkerne til Indkvartering
af det Mandskab, som arbejdede paa det ny Værk, blev
Ordren herom givet paa et saa tidligt Tidspunkt paa For-
aaret 1664, at Opførelsen af de to Stokke end ikke kan
have været paabegyndt.8)
Stokkene bestod oprindelig kun af to Stokværk, Stuen
eller Underbarakken og 1. Etage eller Overbarakken
(senere Mellembarakken), samt Loftsrummet under Ta
get. Stokkenes Bredde var overalt den samme som nu,
nem lig 8,94 m, medens Højden var 10,98 m. Længden
har altid været som nu, maaske med Undtagelse af Ar
tilleristokken; men da de oprindelige Maal (i Fod) næppe
er helt korrekte, anføres Maalene her efter Stadskon
duktørens Kort i 1:1000 fra Aaret 1913, og det viser sig
her, at Generalstokken er den længste med 89,5 m, m e
dens Artilleri-, Elefant- og Svanestok er 87 m og Stjerne-
og Fortunstok kun 58 m. Elefant- og Svanestok har end
nu hver sine 18 Barakker og Stjerne- og Fortunstok hver
7) O. Nielsen: Kbhn.s Hist. V. 12. ff.
8) Milit. Repert. 2. V. 379.