215 / 640
De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni
199
med mel1og kornvare i de daværende haarde aaringer og,
oven i købet, tværtimod regeringens og de islandske em-
bedsmænds erindring og protest, ført fra landet al den tør
fisk, købmændene kunde overkomme, hvilket forhold kom
missionen dømte saa meget strengere, som det var forbudt
Islændingene at handle med andre end kompagniet. Saa-
ledes havde kompagniet handlet imod oktrojens hovedhen
sigt, nemlig landets forsyning med nødvendig vare, hvilken
forsømmelse, efter sagens beskaffenhed, enten skulde med
føre oktrojens ophævelse eller fuld erstatning for den for
voldte skade, og desuden havde kompagniet handlet imod
enkelte bestemmelser i oktrojen, hvorfor der var fastsat
mulkt.
Kongen kunde utvivlsomt faa kompagniet dømt, hvad
enten han vilde nedlægge paastand paa oktrojens ophævel
se eller dens efterlevelse samt fuld erstatning for dens m is
ligholdelse. Paa grundlag af kommissionens betænkning re
solverede kongen d. 16. maj 1757, at omendskønt der var
aarsag at lade kompagniet tiltale til undgældelse for ok
trojens misligholdelse, saa skulde det dog, hvis det vilde
frasige sig handelen paa Island og Fimmarken fra udgan
gen af aaret 1758, samt indtil den tid forsyne Island for
svarligt efter oktrojen i henseende til de for handelen ind
trufne besværlige tider, samt til den liden forringelse af
kompagniets fortjeneste, som kunde foraarsages ved de nye
indretninger i Island, ikke alene fritages for tiltale og straf,
men tillige eftergives halvdelen af forpagtningsafgiften for
aarene 1756— 58; dog bltev hertil føjet visse betingelser an-
gaaende kompagniets pligter saavel overfor det islandske
interessentskab, som et i Island nylig anlagt schæferi.1)
Kompagniet tog imod dette tilbud, og gav afkald paa
handelen fra nævnte termin, hvorpaa det traadte i likvida
tion. Skønt kompagniet siden 1750 ikke havde tjent nær saa
*) Lovsam ling for Island III, 232—34 og 277—83.