211 / 640
De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni
195
forseelse overfor Københavns magistrat at nægte at erlægge
den staden tilkommende accise af de fra Island til Køben
havn bragte varer. Efter oktrojen var kompagniets islandske
vare »for al told og besværing befriet«, naar den bragtes til
København eller andre kongens riger og stæder, hvilke ret
tigheder al'Ie kompagniets forgængere under monopolhande
len ogsaa havde nydt, men ikke desto mindre erlagt accise til
Københavns magistrat af den islandske vare, som blev bragt
her til byen. Da nu Islandsk kompagni ikke vilde svare den
ne afgift, henvendte magistraten sig til rentekammeret, der
paalagde kompagniet at erlægge accise, som alle dets for
gængere havde gjort.1) Da kompagniet ikke vilde bøje sig
for rentekammerets skrivelse, gik sagen til domstolene og
fik sin afslutning ved højesterets dom af 12. april 1745, som
med den begrundelse, at oktrojen ikke fritog kompagniet
for at erlægge accise til staden København, skønt det fri
toges for told og konsumtion til kronen, paalagde kompag
niet at betale den forlangte accise, 507 rdr. 79 sk., af dets
i 1743 fra Island til København bragte vare, til Københavns
magistrat, samt 5 pCt. rente fra stævningsdagen, d. 9. dec.
1743, till nævnte accisesums erlæggelse; kompagniet døm
tes til at betale sagens omkostninger med 100 rdr. cr., 24
rdr. cr. i bøde til justitskassen for unødig trætte »og endvi
dere til samme cassa 5 rdr. croner.«
Hørkræmmerkompagniet havde handelen med islandsk
vare samlet i sin haand, i en grad som ingen tidligere hav
de haft og heller ingen senere havde, da det solgte den en
gros saavel i Danmark som udenrigs, og dets interessenter
solgte de vigtigste islandske varer i detailhandel direkte til
forbrugerne. Kompagniet blev betydelig stærkere ved An
dreas Björns tiltræden, og d. 1. dec. 1745 fik det, i forening
med Andreas Björn og medinteressenter, oktroj paa den
finmarkske handel for 25 aar, eller til 1771, og ligeledes blev
b Lovsamling for Island II, 485—86.