192
Björn K. Pörölfsson
essenterne var »opfødde og oplærte udi den islandske han
del.«
Det blev bekendtgjort ved plakat af 9. april 1742, at den
islandske handel1skulde sættes til auktion d. 16. i samme
maaned.1) Ledende mænd i hørkræmmerlavet raadslog med
hverandre, om de skulde byde paa den, men efter hvad der
staar i lavets forhandlingsprotokol, havde de dagen før auk
tionen for det meste slaaet det af deres tanker. I sidste øje
blik skiftede stemningen. Paa auktionsdagen kl. 8 om mor
genen kom lavsbrødrene Jacob Klog, Lorentz Rejmer, Hans
Christian Broch og Diderik Muinck til oldermanden David
Berndtz og gav ham fuldmagt til at byde paa den islandske
forpagtning »lige saa meget aarlig, som der var gaaet af for
pagtningen udi separat handling.« Kl.
9
V
2
begav olderman
den sig til auktionen, hvor den driftige købmand Andreas
Björn opdrev forpagtningen til 16000 rdr., men Berndtz bød
16100 rdr., hvorpaa forpagtningen blev ham paa hørkræm
merlavets vegne tilslagen. Først var der tale om, at Andreas
Björn med hans interessenter vilde entrere i handelen sam
men med hørkræmmerne, men det blev foreløbig ikke til
noget. Det gjaldt for hørkræmmerne at skaffe kapital til at
drive handelen med, og deres oldermand tilbød alle de in
teressenter i Islandsk kompagni af 1733, som tillige stod i
hørkræmmerlavet, at indtræde i det nye kompagni, men det
vilde ingen af dem, og de mindede om, at de for faa aar si
den, eller siden 1734, var saa godt som ekskluderede af la
vet, idet de aldrig blev indbudt til at deltage i dettes møder
eller forhandlinger. Til at begynde med havde hørkræm
merne vanskeligt ved at skaffe saa megen kapital, som der
var nødvendig til den islandske handels drift, men da
traadte generalløjtnant von Lewetzow hjælpende til og
laante dem 60000 rdr., saa at de kunde se sig i stand til at
præstere handlingen, som det hedder i oldermandens proto
9 Lovsamling for Island II, 385—89.