204 / 640
1 8 8
Björn K. borolfsson
vi ikke regnskaber fra nogen af havnene, og de havne, hvor
fra vi har regnskaber for 1737, er saa faa, at udfra de regn
skaber kan intet sluttes angaaende landets kornvareimport i
sin helhed. For 1741 har vi regnskaber fra 10 af Islands 25
havne, som viser en import paa 2604 tdr. kornvare, imod
3589 til de samme havne i 1734; her er altsaa en betydelig
nedgang, og ingen af de fem havne, hvorfra vi har regnska
ber for 1742, har saa stor import af kornvare som i 1734,
skønt den samlede import til disse fem havne er betydelig
større i 1742 end i 1741. Skønt kildematerialet er mangel
fuldt, tør man antage, at der er importeret mindre kornvare
til Island i de sidste aar af kompagniets forpagtningstid end
i dets tre første, hvilket kunde forklares derved, at kompag
niet, efter eget udsagn, fik den til billige priser i dets første
forpagtningsaar, hvorimod det senere, vistnok med rette, ta
ler om »kostbare komaaringer«. Det maa erindres, at i den
her efter regnskaberne anførte mængde er indbefattet den
kornvare, som handelsfolkene havde til eget behov, og hvis
man, med den lærde biskop Hannes Finnsson anslaar Islands
folkemængde i tidsrummet 1733— 42 til ca. 45000, saa kom
mer der ikke meget paa hver indbygger. Dog er der i dette
tidsrum importeret mere kornvare til Island, end tilfældet
havde været før under monopolhandelen, eller i det mind
ste siden 1620— 30, og man har endog ment, at der aldrig
før i Islands historie var importeret saa megen kornvare
til landet, hvortil dog kan bemærkes, at ifølge en regnskabs
bog, holdt af tyske købmænd over deres handel i egnene
ved Bredefjorden i 1585,1) har man da i det mindste i de
egne købt mere kornvare, end man plejede i Island under
monopolhandelen indtil kongens overtagelse af denne i
1774. Kornvaren var da ogsaa under monopolhandelen ste-
*) Oldenborgs stadsarkiv, korporationen I B. Afskrift ved profes
sor Gudbrandur Jonsson i Islands landsbibliotek, hvilken her er be
nyttet.