202 / 640
186
Björn K. P orolfsson
sejret, hvad hørkræmmerne tilskrev kompagniets indfly
delse hos rentekammeret, men igennem dette blev sagen
afgjort som vedrørende Islandsk kompagni, da den island
ske handel sorterede under rentekammeret, mens hørkræm
merne havde foretrukket at faa sagen afgjort gennem kan
celliet, siden de ikke kunde opnaa en afgørelse ved dom
stolene. Antagelig er den kgl. resolution faldet, inden ski
bene kom tilbage fra Island til København i efteraaret 1735.
Det er ikke meningen her at skrive
0111
kompagniets
handel paa Island i det hele taget. Kun et par enkeltheder
skal berøres.
Allerede ved sin stiftelse har kompagniet sat sig for at
afskaffe den saakaldte
føring,
hvorved forstaas gods, som
ikke blot de farende købmænd, kaptajner og styrmænd
samt andre overordnede paa skibene, men endog matroser
og drenge havde lov til fragtfrit at medtage i handelsøje
med. Dette var en stor herlighed for de sejlende, som her
ved endog kunde blive farlige konkurrenter for rederne, og
man forstaar, at disse ofte ikke syntes om føringerne, men
de havde gammel hævd paa sig og lod sig meget vanskelig
afskaffe. Under den danske monopolhandel paa Island hav
de føring stadig været i brug, skønt allerede i 1620, paa da
værende Islandsk kompagnis begæring, forbudt ved et kon
gebrev, hvilket forhud paany blev indskærpet i 1646. Til
Island medtog man vel hovedsagelig brændevin og tohak
som føring, men med returskibene fra Island bestod han
delsfolkenes og skibsfolkenes føringer af al slags islandsk
vare. De separate forpagtere maatte ofte indrømme deres
folk betydelige føringer, men kompagniet traf allerede i
januar 1733 (efter hvad der staar i dets deliberationsproto-
kol) den ordning med de farende købmænd, at disse skulde
sejle for en vis aarlig løn i rede penge, uden føring, og det
ser ud til, at de øvrige handelsbetjente er gaaet ind paa sam
me ordning, samtidig med at saavel købmændene som de
underordnede handelsfolk fik deres løn forhøjet, mens skip