197 / 640
De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 181
grundlag, at Islandsk kompagni skulde nyde alle de for
rige interessenters rettigheder, og at det »vorder conserve-
ret ved deres hidtil hafte frihed, deres vare til hvem og i
saa store og smaa partier, som de for godt befinder, at af
hænde, og hørkræmmerlavet paa den anden side, ved gø
rende accord imellem begge parter, paa de islandske vare
nyder fremfor de andre saa billige priser, at det, saavel
som compagniet, samme vare med fordel igen til andre
kunde afsætte.«1) Dette betragtede de islandske købmænd
som en fuldstændig sejr for kompagniet, mens hørkræm
merlavet hævdede, at reskriptet, rigtig forstaaet ikke gav
Islandsk kompagni ret till udsalg i smaa partier, da de se
parate forpagtere aldrig havde haft en saadan ret, og der
ved reskriptet ikke var tiltænkt kompagniet større rettig
heder, end de havde haft. Kun de islandske købmænd, som
var interessenter i hørkræmmerlavet, havde efter dettes
formening ret til udsalg i smaa partier af islandsk fiske
vare, kød og tran. Magistraten kunde ikke faa Islandsk
kompagni og hørkræmmerlavet til at forliges, og da flere
islandske købmænd sad i Københavns magistrat, vilde hør
kræmmerne meget ugerne have sagen endelig afgjort ved
denne, hvorfor de gentagne gange skrev til kongen og bad
om afgørelse ved kommissarier. Dette ønske fik de opfyldt,
forsaavidt som der ved kgl. befaling gennem rentekamme
ret, d. 1. nov. 1734, blev nedsat seks kommissarier. Tre af
disse var foreslaaet af hørkræmmerlavet, mens kompagniet
ikke vilde foreslaa nogen, hvorfor kongen beskikkede kom-
missarier paa dets vegne. Kommissarierne havde nøje at
eksaminere og overveje sagen, og gøre indstilling til kon
gen om en resolution. Hermed var hørkræmmerne imidler
tid ikke tilfredse, da de havde haabet, at kommissarierne
vilde faa dømmende myndighed, saa at deres kendelse
kunde appelleres til domstolene, thi en afgørelse ved disse
*) Lovsam ling for Island II, 168—69.