198 / 640
1 8 2
Björn K. Porolfsson
var netop det, hørkræmmerne altid havde ønsket mest,
men de kunde ikke opnaa nogen som helst forandring af
den kgl. befaling.
Nu havde begge parter at holde sig til kommissarierne,
og der blev skrevet flere lange indlæg fra begge sider. Her
følger en kort oversigt over argumentationen, idet hele stri
den 1733— 35 tages under eet:
Forordning om kommerciernis og navigationens befor
dring af 16. april 1681 spillede en stor rolle under denne
strid, særlig forordningens § 2, der handler om købmænd
en gros og oktrojerede kompagnier, og begynder som føl
ger:
»Ingen købmand en gros, oktrojerede kompagnier, salt
skibsredere eller andre privilegerede societeter maa sælge
deres vare eller manufakturer uden i store partier, saa
som hele og halve kister, hele og halve skippund, hele og
halve læster.« Senere i samme §: »Grove vare, alle slags
korn, sæd og gryn, saltet kød, smør, mel, salt, alle slags sal
tet fisk ved hele og halve læster, tallig i skippund tal. Dog de,
som sejler mellem rigerne og provinderne, og bonden, som
til torv kører, hermed uforment at sælge deres vare som
de bedst kan, og til hvem de vil.« Samme paragrafs sidste
stykke: »Den, som handler i gros, maa vel der foruden
bruge en slags anden næring, saa som enten holde vinsal
eller kræmmerbod, eller bod for grove vare, eller urte
kræmmerbod. Men ikke holde derhos flere boder i diffe-
rente handling. Men i København maa vel en person have
en bod paa Børsen, saa og have en bod i byen.«
Det kom særlig an paa forstaaelsen af disse stykker,
om Islandsk kompagnis udsalg i smaa partier kunde be
tragtes som lovligt eller ej, og det var da at vente, at par
terne vilde fortolke dem hver paa sin maade. Desuden hen
viste begge parter til forskellige reelle omstændigheder og
almenvellet, som de kappedes om at tjene.
Islandsk kompagni lagde megen vægt paa den islandske