Previous Page  193 / 640 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 640 Next Page
Page Background

pagnis stiftelse skabte et betydningsfuldt vendepunkt i den

islandske handels historie, thi hermed var de partikulære

forpagtningers tid forbi. Fra nu af indtil monopolhande­

lens ophævelse (1787) blev handelen paa Island enten dre­

vet ved kompagnier, som forpagtede den under eet, eller

for kgl. regning.

Kompagniets vedtægter kendes nu kun i udkast med

overskriften »Allerunderdanigst Project til een Convention

og Foreening for Eet lislands Beseiglings Societet eller In­

teressentskab«, dateret København d. 16. april 1732, for­

fattet af islandske købmænd, som var tilhængere af kom­

pagniordningen, og af disse indsendt til rentekammeret, der

vistnok har ladet det cirkulere blandt de købmænd, man

gerne saa som interessenter i det paatænkte kompagni. Da

rentekammeret ikke ses at have gjort nogen bemærkninger

til udkastet, tør man gaa ud fra, at dette har faaet gyldig­

hed som kompagniets vedtægter. Ifølge udkastets § 1

skulde societetet eller interessentskabsfondet bestaa af 130

portioner, hver portion af kapital 1000 rdr. cr., hvilke por­

tioner skulde deles imellem daværende islandske købmænd.

Ingen enkelt af interessenterne maatte eje mere end 8 por­

tioner. Hvis de købmænd, der allerede handlede paa Is­

land, ikke skulde tegne sig for tilstrækkelig mange portio­

ner, saa maatte man, hvis societetet skulde finde det nød­

vendigt, antage andre i København bosatte købmænd eller

borgere som interessenter, eller, for hele interessentskabets

retningsmænd, Jacob Severin, Oluf Blach og Rasmus Sternberg,

paa 12 aar (Rentekammerets norske ekspeditionsprotokol 1727—34,

s. 199—225), og ingen af disse var interessenter i Islandsk kom ­

pagni. Den finmarkske handel gav daarligt udbytte, og i 1740 m ed­

delte interessenterne, at de ikke vilde fortsætte med den efter ok-

trojens udløb, i hvilken anledning regeringen henvendte sig til Is­

landsk kompagni, som svarede, at det ikke vilde befatte sig med den

finmarkske handel. Bruuns fejltagelse ligger vistnok deri, at han

sammenblander Islandsk kompagni 1733—42 med hørkræmmer-

kompagniet 1743—58, jfr. senere.

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni

477