1 7 6
Björn K. borolfsson
et kompagni, men der var stærke kræfter, baade blandt
købmændene og indenfor regeringen, som arbejdede for
indførelsen af en saadan ordning, hvilken havde været
Kristian den fjerdes tanke allerede i 16011) og var blevet
realiseret i tidsrummet 1620—62. Den mand, der kraftigst
bekæmpede alle planer herom, var den lærde og ansete
Islænding Arne Magnusson, professor ved Københavns
universitet, der mente, at et sluttet kompagni, som var
herre over den hele islandske handel, vilde udbytte Islands
befolkning meget mere end de separate forpagtere, som til
en vis grad konkurrerede med hverandre. Saa længe Arne
Magnusson levede, blev en samlet forpagtning af handelen
paa Island ikke gennemført, hvilket till dels skyldtes uenig
hed mellem købmændene indbyrdes, men efter hans død
(1730) varede det ikke længe, inden kompagniordningen
sejrede. Nyt islandsk kompagni fik d. 3. april 1733 oktroj
paa den ganske islandske handel for et tidsrum af 10 aar,
imod 8000 rdr. cr. aarlig afgift, som var en betydelig ned
sættelse af forpagtningssummen, der i forvejen var 15000
rdr. cr., hvilken lettelse købmændene fik bevilget, for at der
kunde raades bod paa den islandske handels daværende
daarlige tilstand, da flere af købmændene var kommet
i økonomiske vanskeligheder, som man mente, paa grund •
af manglende sammenhold, baade overfor den islandske
befolkning, som ved kompagnihandel vilde blive tvunget
til at levere bedre varer, end hidtil var sket, da den ene
købmand modtog, hvad den anden vragede, og især over
for udenrigske købere af den islandske vare.2) Dette kom-
*) Jfr. Leif Ljungberg:
Malmd och den danslca monopolhandeln
på Island 1601— 1619
i Malmo Fornm innesforenings årsskrift 1936.
2)
Lovs. f. Isl. II, 142—61. — Carl Bruun (København II, 724)
siger, at det kompagni, her er tale om, ogsaa handlede paa Finmar
ken og kaldtes
Det islandsk-finmarkske kompagni,
men dette er
ikke rigtigt. Handelen paa Finmarken blev ved oktroj af 25. maj
1729, uden forpagtningsafgift, overdraget til tre københavnske for-