189 / 640
DE KØBENHAVNSKE HØRKRÆMMERE
OG ISLANDSK KOMPAGNI 1733 -42 .
Af BJÖRN Iv. bOROLFSSON.
N
avnet hørkræmmer bruges i København nu til dags sna
rest om en detailhandler, der væsentlig sælger kul,
petroleum, klipfisk o. desl. Men før i tiden udgjorde hør
kræmmerne en særlig stand og havde deres eget lav. Hør-
kræmmerlavet i København blev stiftet i aaret 1722 og fik
sine lavsartikler af kongen d. 10. okt. samme aar. I lavs-
artiklernes § 1 opregnes de varer, hørkræmmerne var pri
vilegerede til at sælge i aabne boder, hvoriblandt nævnes
tran, saltet kød, saltet og tørret fiskevare. Disse varer var
for en stor del islandske, og den citerede artikel indeholder
følgende modifikation: »Dog maa det groshandlerne, eller
de islandske købmænd, ikke forhindres deres handel at
drive, saa vidt forordningen af 16. aprilis anno 1681 til
holder, saa og deres privilegier dennem det tillader.« Denne
modifikation og forordningen af 16. 4. 1681 blev genstand
for modstridende fortolkninger under den strid mellem
hørkræmmerlavet og Islandsk kompagni, som skal om
tales nedenfor.
Som hekendt var den islandske handel siden 1602 mono
poliseret for Danmark, og siden 1620—30 blev den om
trent udelukkende drevet fra København. Handelen paa
Island havde størst betydning for Danmark ved den rige