191 / 640
der som lavsbroder 1726, og ligeledes Gregorius Nielsen,
som var en af de købmænd, der havde Hofsos sammen
med Jacob Nielsen. Hørkræmmerne var ikke nye i den is
landske handel 1723. Tre af dem, Jacob Nielsen, Niels
Henrichsen (borgerskab som islandsk købmand 1704) og
Jens Lassen havde nogle islandske havne allerede efter ok-
trojen af 1706; i oktrojen af 1715 kommer Christoffer Jen
sen Lund (borgerskab som islandsk købmand 1711) ogsaa
med, og 1721 Bartholomæus Jacobsen.1) Hvad de enkelte
havne angaar, maa man erindre, at der kunde være flere
participanter i handelen paa disse, end der nævnes i oktroj-
erne. F. eks. forpagtedes Reydarfjordshavn hele tiden fra
1711 til Islandsk kompagnis oprettelse i 1733 til Niels Hen
richsen, uden at oktrojerne har noget om medinteressenter,
men i november maaned 1727 er alligevel madame Inger,
enke efter Frederik Paulsen Holst, som samme aar var om
kommet med Reydarfjordskibet under dettes tilbagerejse
fra Island, reder med Henrichsen for 1/ 8 i havnens handel,
hvorfor der tilkom hende at betale 146 rdr. cr. af havnens
forpagtningsafgift.2) Fru Holst har sikkert arvet sin andel i
handelen paa Reydarfjord efter sin afdøde mand, som an
tagelig har staaet i Niels Henrichsens tjeneste, samtidig
med at være hans partner. Da de islandske købmænd 1732
og 1733 likviderede deres forretninger for at samle disse
under et sluttet kompagni, var Niels Henrichsen heller ikke
alene om Reydarfjordshavn, men en anden islandsk køb
mand, raadmand Klocker, var reder med ham for V G af
havnen. Forøvrigt fremgaar det af oktrojerne, at som oftest
var en havn delt imellem to eller flere købmænd, hvorved
de opnaaede et slags udligning af risikoen.
Siden 1662 var den islandske handel ikke samlet under
De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni
475
*) Lovsam ling for Island I, 637—38. 701. II, 25.
2) Rentekammerets norske relations- og resolutionsprotokol 1727
nr. 136.