190 / 640
1 7 4
Björn K. borolfsson
lige eksport af fisk, hvoraf bedste kvalitet dels gik til flaa-
den, men for det meste benyttedes i Danmarks udenrigs
handel, mens den øvrige fiskevare blev konsumeret her i
landet, vel hovedsagelig i København. Det islandske salt
kød var ikke nær saa vigtig en.handelsartikel som fisken,
men det var dog som konsumtionsgenstand af ikke ringe
betydning for København med byens daværende folke
mængde. Disse varer var nogle af hørkræmmernes vigtigste
handelsartikler, og det var da at vente, at de gerne vilde
handle paa Island for at faa varerne fra første haand.
Ifølge hørkræmmerlavets ældste bevarede protokol1) har
de fleste eller alle handlende, som holdt aaben hørbod, d.
v. s. solgte hør, hamp og andre varer, som en hørkræmmer
plejede at føre, deltaget i lavets stiftelse. De fleste af stif
terne har vel været smaaborgere, men der var store og an
sete købmænd imellem, som Islandskøbimændene Niels
Henrichsen, Christoffer Jensen Lund, Bartholomæus Ja
cobsen, Jacob Nielsen og Andreas Rothenburg. Efter oktroj
paa den islandske handel af 23. august 17232) var disse
købmænds andel i handelen paa Island ikke ubetydelig.
Christoffer Jensen Lund havde to meget gode havne,
Havnefjord og Øfjord, hvorfor han skulde svare 1300 rdr.
er. i aarlig afgift. Niels Henrichsen havde Reydarfjord for
en aarlig afgift af 1170 rdr. cr. Bartholomæus Jacobsen
havde Berufjord for 605 rdr. cr. Jacob Nielsen havde Vop-
nafjord for 325 rdr. cr., og, sammen med tre andre køb
mænd, Hofsos for 525 rdr. cr. Den samlede afgift til kon
gen af den islandske handel var, efter nævnte oktroj, 18000
rdr. cr. Det vides ikke, om Jens Lassen, som havde havnene
Styk kisholm, Kumbaravaag og Grundarfjord for 1200 rdr.
cr., var blandt hørkræmmerlavets stiftere, men han findes
1) For saa vidt hørkræmmerlavets bøger og dokumenter endnu er
i behold, findes de i Københavns stadsarkiv.
2) Lovsamling for Island II, 42—44.