210 / 640
194
Björn K. borolfsson
jeret deris meste tid og omhue til denne for Kjøbenhavn
højt fornødne og umistelige handels oonservation«, blev
afløst af et kompagni, der saa at sige udelukkende bestod
af folk, der var nye i den islandske handel, og uden kend
skab til islandske forhold. Hertil kom, at det nye kompagni,
ifølge Bech i hans ovenfor citerede skrift, stødte de bedste
og erfarneste farende købmænd fra sig. Den anden af de
tvende hovedfejl, som Bech beskylder kompagniet for at
have begaaet allerede ved dets tiltræden, bestod deri, »at da
Hans kgl. Majestæt ved dette kompagnis begyndelse lod
sælge et stort forraad af mel og brød, som anno 1742 var
anskaffet, tilkøbte de sig det for en spots pris, lode deraf
overføre til Island, mere end forlangtes, og derved foraar -
sagede, at Islænderne blev vante til mere mel og brød end
forhen, hvorudover rekvisitionerne derefter aarlig tiltoge
paa mel og brød samt andre madvare, som var det, der saa
ringe i taxten var ansat, at derpaa tabtes.« Hvis kornvareim
porten til Island i hørkræmmerkompagniets første aar har
været saa meget større end i de nærmest foregaaende aar,
som Bech lader formode, saa har den været betydelig min
dre i det forrige kompagnis sidste forpagtningsaar end i aa
rene 1733— 35, thi efter hørkræmmerkompagniets hoved
bog kan importen af rugmel i 1743 ikke have været over
8500 tdr., og deri plejede kornvareimporten til Island gan
ske overvejende at bestaa. I sin bog
Om den bedste handels
indretning for Island
ansætter Jon Erichsen, som var is
landsk af fødsel og deputeret i rentekammeret, den samlede
kornvareimport i 1743 til 10160 tdr. Næste aar var den lidt
mindre, men tiltog ellers meget i hørkræmmerkompagniets
forpagtningstid.1)
Foruden de to hovedfejl, som Bech fremhæver, begik
hørkræmmerkompagniet i sit første forpagtningsaar den
b Jfr. Jon J. Adils: Den danske monopolhandel paa Island, s.
473 i den danske oversættelse.