HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

1 9 6

Björn Iv. borolfsson

oktrojen paa den islandske handel prolongeret indtil sam

me tids forløb.1) Handelen paa Finmarken havde længe ikke

givet overskud, og den fik kompagniet overdraget uden for

pagtningsafgift, men afgiften af den islandske handel blev

uforandret. Fra nu af kaldes kompagniet

Det islandsk-fin-

markske kompagni.

Det blev udvidet ved flere fornemme

og formuende mænds tiltræden, med gehejmeraad og over

hofmester Carl Juel i spidsen, som kompagniets præces, og

i 1748 var dets fond blevet 200000 rdr., fordelt paa 100 ak

tier å 2000 rdr., som, ifølge Skiili Magnusson, »stege i en

hast til 26 å 28 hundrede rigsdaler«, men, fortsætter han,

»denne aktiehandel standsede med de i Island indfaldende

dyre aar« (efter 1750). Den islandske handels blomstring

i aarene 1742— 50 tilskriver Magnusson særlig »kornvarer

nes ringe indkøbspris og lette skibsfragter«. Københavnske

hørkræmmere beholdt stadig overtaget i kompagniet, skønt

det, især efter 1745, havde flere kapitalstærke interessenter,

som ikke tilhørte deres kreds. Det blev sagt, at kompagniet

overtog den finmarkske handel netop med det rnaal for øje,

at hørkræmmerne kunde være ene om al fiskehandel i Kø

benhavn.2)

Allerede i de første aar af hørkræmmerkompagniets for

pagtningstid følte man i Island dets overtagelse af handelen

som en forandring till det værre, særlig da flere varer var

daarligere end under det forrige kompagni, hvad sysselmand

Skuli Magnusson fremhævede angaaende det jern, som i aa

rene 1745 og 1746 blev bragt til landet, og der paa flere

havne blev klaget over. Imidlertid var Magnusson den ene

ste sysselmand, som stadig bekæmpede kompagniet, baade

i aarlige indberetninger til regeringen og ved tingsvidner om

*) Lovsamling for Island II, 558—61.

Jfr. kompagniets vedtægter af 24. febr. 1745, trykte som bilag

til Jon J. Adils’ ovenfor citerede bog, men bilagene er desværre ude

ladt i den danske oversættelse.