198
Björn Iv. borolfsson
ningstid, hvorved bl. a. bevistes varemangel paa flere havne,
hvilket regeringen tog til følge, og befalede samtlige island
ske sysselmænd aarlig at give de farende købmænd en om
trentlig liste over de varer, som antagelig vilde behøves til
deres respektive sysselers forsyning i det kommende aar,
hvorefter kompagniet havde at rette sig. Dette hjalp dog
ikke, idet kompagniet ikke var at formaa til at efterkomme
sysselmændenes rekvisitioner, og i Island voksede nøden
stadig, saa at folk døde i tusindvis af sult.
I efteraaret 1756 sendte regeringen til Island to skibslad
ninger mel for kgk regning, og d. 30. marts samme aar var
der i København blevet nedsat en kommission, bestaaende
af viceadmiral Fontenay, etatsraaderne Frederik Holmsted
og Herman Lengerken Klocker, samt etatsraad og general-
prokurør Henrik Stampe, for at undersøge og give beretning
om saavel forholdet mellem det islandske interessentskabs
fabrikker, eller de nye indretninger i Island, som disse fa
briksanlæg gerne kaldtes, og kompagniet, samt om kompag
niets handelsførelse i Island.
Denne kommission afgav betænkning i foraaret 1757.
Den kunde ikke indse, at det islandske interessentskabs pri
vilegier eller dets virksomhed stred mod kompagniets ok-
troj, mens de islandske fabrikker dog ikke kunde siges at
tjene til kompagniets fordel, men snarest det modsatte, sær
lig da det var interessentskabet tilladt at forhandle fabrik
kernes produkter til indbyggerne i Island, hvorfor det i og
for sig var rimeligt, at kompagniet fik noget af forpagt
ningsafgiften eftergivet. Paa den anden side havde kom
pagniet i flere henseender handlet imod oktrojen. Saaledes
havde det jern, som i 1745 og 1746 var importeret til Is
land, for det meste været en meget daarlig vare, og kompag
niet havde heller ikke tilbørlig forsynet landet med tømmer
til fiskebaade, ja, endog ikke til aarer. Den alvorligste over
trædelse af oktrojen var dog, efter kommissionens mening,
at kompagniet langtfra tilstrækkelig havde forsynet landet