HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

198

Björn Iv. borolfsson

ningstid, hvorved bl. a. bevistes varemangel paa flere havne,

hvilket regeringen tog til følge, og befalede samtlige island

ske sysselmænd aarlig at give de farende købmænd en om

trentlig liste over de varer, som antagelig vilde behøves til

deres respektive sysselers forsyning i det kommende aar,

hvorefter kompagniet havde at rette sig. Dette hjalp dog

ikke, idet kompagniet ikke var at formaa til at efterkomme

sysselmændenes rekvisitioner, og i Island voksede nøden

stadig, saa at folk døde i tusindvis af sult.

I efteraaret 1756 sendte regeringen til Island to skibslad

ninger mel for kgk regning, og d. 30. marts samme aar var

der i København blevet nedsat en kommission, bestaaende

af viceadmiral Fontenay, etatsraaderne Frederik Holmsted

og Herman Lengerken Klocker, samt etatsraad og general-

prokurør Henrik Stampe, for at undersøge og give beretning

om saavel forholdet mellem det islandske interessentskabs

fabrikker, eller de nye indretninger i Island, som disse fa

briksanlæg gerne kaldtes, og kompagniet, samt om kompag

niets handelsførelse i Island.

Denne kommission afgav betænkning i foraaret 1757.

Den kunde ikke indse, at det islandske interessentskabs pri

vilegier eller dets virksomhed stred mod kompagniets ok-

troj, mens de islandske fabrikker dog ikke kunde siges at

tjene til kompagniets fordel, men snarest det modsatte, sær

lig da det var interessentskabet tilladt at forhandle fabrik

kernes produkter til indbyggerne i Island, hvorfor det i og

for sig var rimeligt, at kompagniet fik noget af forpagt

ningsafgiften eftergivet. Paa den anden side havde kom

pagniet i flere henseender handlet imod oktrojen. Saaledes

havde det jern, som i 1745 og 1746 var importeret til Is

land, for det meste været en meget daarlig vare, og kompag

niet havde heller ikke tilbørlig forsynet landet med tømmer

til fiskebaade, ja, endog ikke til aarer. Den alvorligste over

trædelse af oktrojen var dog, efter kommissionens mening,

at kompagniet langtfra tilstrækkelig havde forsynet landet