2 0 2
Victor Krohn
som: Stjerne-, Artilleri-, Elefant-, For tun-, General- og
Svanestok. Det er andetsteds1) meddelt, at Oprindelsen til
fire af disse Navne stammer fra de daværende Marke
tenderiers Skilte, nemlig: en Stjerne, en E lefant, en For-
tunaskikkelse og en Svane, medens Oprindelsen til Gene
ralstokkens og Artilleristokkens Navne skyldes henholds
vis, at Kommandanterne indtil 1725 fortrinsvis havde
deres Bolig i den første, medens det til Fæstningen hø
rende Artilleri oprindelig var indkvarteret i den sidste.
O fficielt benyttedes Nummerbetegnelsen til op imod
1820, men allerede lang Tid forinden havde de nye
Navne dog i den Grad vundet Hævd, at de anvendtes for
første Gang i Vejviseren for 1799.
Første Gang der høres Tale om Stokkene, er gennem
en Kontrakt af 3. April 1663, hvor det drejer sig om Op
førelsen af »31 Barakker å 1100 Rdl.«2) Betegnelsen »Ba-
rakke« er iøvrigt, i hvert Fald for Kastellets Vedkom
mende, et ret elastisk Begreb; thi snart anvendes det for
Stokken i sin Helhed, »Stokbarakke«, snart for en saa stor
Del af denne, som
enten
til Gade-
eller
til Gaardsiden,
markeredes ved en Gadedør med et Vindu paa hver Side,
og snart endelig kun for et enkelt Rum (Værelse); i det
følgende vil det vise sig, at Betegnelsen i sin Oprindelse
er blevet fortolket paa endnu en fjerde Maade.
I Marts og April 1664 findes der paany Kontrakter,
hvor der for Barakkernes Vedkommende denne Gang er
Tale om en Opførelse af 12, hvilket altsaa ialt skulde
give 43 Barakker. Andre Steder tales der om »c. 30«,3)
om »en stor Mængde Barakker«4) og om »nogle velind
rettede Barakker«;5) men idet vi holder os til Kontrak
1) Hist. Medd. om Kbhn. 2. I. 471.
2) Milit. Repert. 2. V. 378.
3) Meidell: Militarismen i Danmark. 47.
4) Carl Bruun: Kbhn. II. 176.
5) Pontoppidan: Danske Atlas Kap. IV. 172.