213 / 640
De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 197
handelen i hans syssel, hvorfor kompagniet forlangte, at
han skulde drages til ansvar, men han blev tværtimod, d.
9. dec. 1749, forfremmet til landfoged i Island, hvilket em
bede ingen Islænding før ham havde beklædt.
Den nye landfoged opnaaede hurtigt en stærk position
hos regeringen, og ved kgl. resolution af 4. jan. 1752 blev
der bevilget et rigeligt tilskud af kongens kasse, samt givet
kgl. privilegier, til et i Island, paa landfogedens initiativ, op
rettet interessentskab til bedre bearbejdelse af landets pro
dukter, særlig uld og svovl, ved fabrikker, som skulde an
lægges der i landet.1) Kan det end siges, at regeringen var
noget langsom i vendingen med hensyn til Islændingenes
klager over kompagniet, saa tøvede den ikke med at under
støtte interessentskabet, hvilket i en aarrække nød godt af
regeringens rundhaandethed. Kompagniet derimod var in
teressentskabets og dets fabrikkers svorne fjende, og næg
tede bl. a. at aftage de af fabrikkernes produkter, som man
ønskede at eksportere, hvilket havde til følge, at landfoge
den gang paa gang fik tilladelse til frit at forhandle inter
essentskabets varer i København, hvad kompagniet hæv
dede stred imod dets oktroj, men regeringen svarede, at
dette ikke forholdt sig saaledes, idet kompagniet havde faaet
varerne tilbudt til billige priser.
Samtidig med denne strid indtraf der i Island det værste
uaar, idet saavel landbruget som fiskeriet slog fejl, og den
grønlandske is hjemsøgte landet. Skønt importen af korn-
varer nu var noget større end før, var den langtfra tilstræk
kelig under saadanne omstændigheder, og da der ikke tjen
tes saa meget paa den islandske handel nu som før 1750,
var kompagniet uvilligt til at ofre meget paa den. Landfoge
den var stadig kompagniets hovedmodstander i Island, og
paa hans initiativ blev der i 1753 paa 20 havne taget tings
vidner om handelen i hørkræmmerkompagniets forpagt*) Lovsam ling for Island III, 98— 107.