Previous Page  152 / 315 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 315 Next Page
Page Background

Udvidelserne

1926— 1928.

Denne Transformator blev gennem N ESA leveret af Firmaet A E G i Berlin, og

den kom i Drift i December 19 18 . Bevillingen til dette Arbejde beløb sig til

175 000 Kr.

I 1920 bevilgedes 165 000 K r. til Opstilling af en 1000 kW Kaskadeomformer

(Omformer 5 ), der skulde anvendes til Lys, Ladning og Sporvej. Omformeren

blev leveret af A/S Titan og kom i Drift i September 19 2 1. I 1923 bevilgedes

290000 K r. til Opstilling af yderligere en 1000 kW Kaskadeomformer paa

Bragesgade Understation samt til Nedlægning af et nyt Kabel fra Østre Elek­

tricitetsværk til Bragesgade Understation. For at skaffe Plads til Omformeren

1 Maskinsalen var det nødvendigt at flytte den 3000 kVA Transformator ud i en

særlig lille Bygning, der blev bygget for Enden af Maskinsalen. Omformeren

(Nr. 6) blev leveret af A/S Titan og er indrettet til Lysdrift. Samtidig med

Installationen af Omformeren, der kom i Drift i November 1924, blev der fore­

taget en nødvendig Forstærkning af Jævnstrømssamleskinnerne.

Da Lysbelastningen efterhaanden lagde mere og mere Beslag paa Omformer­

materiellet, og da Sporvejsbelastningen samtidig var stigende, besluttedes det at

udvide Stationen med Ensrettere uden Regulering, saaledes at de kunde an­

vendes til Sporvejsforsyningen, medens Lysforsyningen udelukkende skete fra

Omformerne, der tillige dannede Reserve for Sporvejsforsyningen. Ved at gaa

over til Ensrettere til Sporvejsdrift var det endvidere muligt senere at nedlægge

det gamle Sporvejsbatteri.

I 1926 bevilgedes 660 000 Kr. til Udvidelse af Bragesgade Understation med

2 Stk. 1000 A Ensrettere til Sporvejsdrift. For at skaffe Plads til disse Ensrettere

var det nødvendigt at foretage en ny Tilbygning til Maskinsalen, som derefter

blev forlænget saa meget, at der kunde blive Plads til 4 Ensrettere foruden den

førnævnte 3000 kVA Transformator. Denne blev under Byggearbejdet flyttet

ud i Sporvejsremisen for efter Bygningen af den nye Kælder at blive anbragt i

et særligt Kælderrum, der var indrettet til den i Enden af Maskinsalen.

De 2 Stk. 1000 A 565 Volt Ensrettere med tilhørende fuldstændig Automatik

blev leveret og monteret af A/S Siemens. Ensretterne blev opstillet paa Isolatorer

paa Gulvet i Maskinsalen, da de har en Spænding af 565 Volt til Jord. I Kæ l­

deren blev der indrettet Plads til Transformatorerne, der var bygget for naturlig

Køling. Kølevandet til Ensretterne nedkøles ved Hjælp af Luft i et Køleanlæg

anbragt paa Taget af Maskinsalen. Ensretterne kom i Drift i December 1926 og

blev senere moderniseret og forsynet med ustyrede Gitre. Langs med Yder­

væggen ud imod Bragesgade blev der monteret et nyt aabent Højspændings­

anlæg med enkelt Samleskinne (6 kV Anlæg 2).

I 1928 bevilgedes der 33 000 Kr. til Flytning af den 250 kW Synkron-Motor-

generator fra Bragesgade Understation til Valby Gasværk, og samtidig blev der

bevilget Penge til Indretning af en Omformerstation paa Østre Gasværk, hvortil

1 4 4