Previous Page  148 / 315 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 315 Next Page
Page Background

Udvidelserne

1928— 19 31.

Transformatorrum. For Enden af Transformatorrummene indrettedes der en

Monteringshal med en 40 Tons Løbekran til Brug ved Montering og Eftersyn af

Transformatorerne. Der blev straks opstillet 1 Stk. 10 0 0 0 kVA Transformator

30/6 kV fra Firmaet AEG . Transformatorens Olie køles ved Hjælp af Lu ft i

et Køleanlæg. Transformatoren kom i Drift i November 1928. I Forbindelses­

kablet mellem det nye 6000 Volt Anlæg 3 og 6000 Volt Anlæg 2 blev der ind­

bygget Reaktansspoler.

Der blev købt 2 Etankeromformere fra A/S Titan af samme Slags, som var

blevet leveret til Gothersgade og Østre Elektricitetsværk, men Omformerne blev

her beregnet til 2 500 kW. Omformernes Transformatorer blev ligesom paa de

andre Værker direkte tilsluttet 30 kV Anlægget, og Transformatorerne blev op­

stillet i et Rum i Maskinsalskælderen. For at forhindre Omformeren i at falde

ud af Synkronisme ved kortvarige Variationer i Højspændingen og i Frekven­

sen, blev der mellem Omformerens Olieafbryder og dens Transformator ind­

skudt en Reaktansspole, der ved Hjælp af en ekstra Olieafbryder automatisk

kan indskydes ved Fald i Vekselstrømsspændingen og atter automatisk kortsluttes,

naar Omformeren igen er i Synkronisme. Paa Omformerens Jævnstrømsside ind­

byggedes der et halvautomatisk Anlæg, og begge Anlæg blev leveret af AEG .

Det halvautomatiske Anlæg paa Jævnstrømssiden arbejder paa noget lignende

Maade som de halvautomatiske Anlæg paa Gothersgade og Østre Elektricitets­

værk. Med den omtalte Automatik viste der sig forskellige Vanskeligheder, og

Automatikken paa Højspændingssiden er senere blevet fjernet, medens det halv­

automatiske Anlæg paa Jævnstrømssiden stadig er bibeholdt. Omformer 3 kom

i Drift i Oktober 1928, og Omformer 4 kom i Drift i November samme Aar.

I 1928 blev den 1000 kW Kaskadeomformer (Nr. 1 1 ) , der var leveret af Asea,

flyttet til Bragesgade Understation, hvorefter en Staalensretter til Sporvejsforsy­

ning blev opstillet paa Omformer 1 i ’s Plads. T il denne Anskaffelse blev der

den 29. Marts 1928 givet en Bevilling paa 155 000 Kr., og der blev købt en 2100

kW Staalensretter med 565 V til Sporvejsforsyning hos Brown Boveri & Cie.

Ensretteren havde 12 Staalanoder og var forsynet med ustyrede Gitre. Den til­

hørende Transformator blev opstillet i Kælderen, og dens Olie køles ved Hjælp

af Saltvand fra Kølevandskanalen. Kølevandet til selve Ensretteren nedkøles ved

Hjælp af Saltvand i et særligt Køleanlæg. Ensretteranlægget er tilsluttet 6 kV

Anlæg 2 og er udstyret med fuldstændig Automatik, men da Ensretteren ikke er

forsynet med Spændingsregulering, kan den kun anvendes til Sporvejsforsyning.

Ensretteren kom i Drift den 20. Februar 1929.

I Juni 1929 blev der givet en Bevilling paa 1 1 0 000 K r. til Udskiftning af

Olieafbryderne til større Kortslutningssikkerhed i det ældste Anlæg. De nye

Olieafbrydere blev købt hos Asea, og har en Brydeevne paa 200 000 kVA .

I December 19 3 1 blev der givet en Bevilling paa ialt 1 880 000 K r. til et nyt

140