KøbenhavnsElektricitetsværker

flere efter. I L øb et a f

1902

v a r E lektrificering en a f Spo rv ejene saaledes allerede

i d et væsentlige g en n em fø rt, ide t d en sidste H estesporvogn, »H ø n e n« p a a N ø rre

g ad e dog bevaredes h elt in d til

1915

E lek triciteten til Sporvejene leveredes som Jæ v n strøm m ed en Spæ n d in g p a a

c a - 5 5 ° V o lt (senere

565

V o lt). S trøm m en tilførtes L e d n in g sn ettet g enn em

Sporvejenes eget System a f F ø d ek ab ler fra de V æ rker, d er h av d e særlige D am p

m ask in er og senere Om fo rm e re, som k u n d e anvendes til Spo rv ejsd rift i F o r

bindelse m ed et P u ffe rb a tte ri. I selve K ø b e n h a v n blev Sporvejene fo rsynet m ed

Sti om fra V estre E lektricitetsvæ rk, d er h a r leveret S trøm til Spo rv ejene siden

i 9 0 i j °g fra Ø stre E lektricitetsvæ rk, d er h a r leveret S trøm til Spo rvejen e siden

1902

. Sporvejene p a a F rederiksbergs O m ra a d e forsynedes fra H o rten sia-V æ rk et.

I den første T id blev d er krævet, a t d er i d en in d re By a f H en syn til F ryg ten

fo r »v ag ab on d erend e« S trømm e skulde væ re

K ø re tra a d e , saaledes a t R e tu r

strømm en blev ledet tilb ag e til V æ rk et genn em den ekstra K ø re tra a d . D e tte gik

m a n først b o rt fra i

1912

. I de øvrige Bydele anv end tes Sk inn ern e som R e tu r

ledning.

T irsd a g den

. A ugu st

191 1

overtog K øb en h a vn s K om m u n e selv Sporvejs

d rifte n i K ø b en h a vn .

De Væ rker, der fo rsyner Sporvejene m ed Strøm , h av d e D am pm a sk in e r og

senere Om fo rm ere, d er fo ru d e n a t levere S trøm til Sporvejene i R eglen ogsaa

k u nd e anvendes til Lys og til O p la d n in g a f L y sb atteriern e, h v o rfo r Jæ v n strøm s

spæ nd ing en p a a disse M ask in er k u n d e reguleres fra ca.

450

til ca.

600

Volt.

F o r a t tag e de Belastningsstød, d er fo rekomm er, blev d er p a a V æ rke rne opstillet

A k k um u la to rb a tte rie r — k ald et P u ffe rb a tte rie r eller Sp o rv ejsb atterier — d er ikke

v a r forsynet m ed Celleskifter, m en stod ind e p ara llelt m ed M askin erne. O p la d

n ing en a f disse Spo rv ejsb atterier foregik ved H jæ lp a f en særlig L ad em ask in e.

D a K v ik sø lvd am p en srettern e kom frem og e fte rh a a n d e n v a r over de første

Begyndelsesvanskeligheder, viste d et sig, a t de v a r særdeles g o d t egnet til S p o r

v ejsd rift, idet de u d en V an skeligh ed ku nd e tag e d en stæ rkt svingende Belastning,

som nødvendigvis m a a findes p a a et Sporvejsnet, og d a V a ria tio n e n i E n sretter

nes Jæ vn strøm sspæ nd ing ved B elastningssvingninger fra T om g a n g til fu ld Be

lastn ing k an holdes in d e n fo r rim elige G ræ nser, v a r d et ved Spo rv ejsdrift m u lig t

h elt a t u n d g a a Spæ nding sregulering p a a E n srettern e. D ette bevirker, a t saavel

A nlæ gget som D rifte n a f disse bliver sim plere. Y derligere startes et E n sre tte r

an læ g efter en eventuel D riftsforstyrrelse la n g t h u rtig e re en d en O m fo rm er,

hvilket er en yderligere Fordel. D a E n srettern e tillige k an tag e de S trøm stø d ’

d er fo rekomm er, v a r d et m u lig t h elt a t fjern e Spo rv ejsb atteriern e, e fte rh a a n d e n

som V æ rke rne blev forsynet m ed E n sretteran læ g , hvilket er af sto r økonom isk

B etydning, id e t Spo rv ejsb atteriern e er ko stb are saavel i Anskaffelse som i D rift

og Vedligeholdelse.