H ISTOR IEN OM BYENS LYS.
København
kom sent, men
godt med.
Fra Folkeforlystelse
til kommunalt Anliggende.
M
AN kan ikke sige, at København med nogen stor Iver deltog i Kapløbet
om at komme først til den elektriske Belysnings Goder. Interessen for
den nye Form for Belysning viste sig ganske vist tidligt nok herhjemme,
men Byens Myndigheder saa i sindig Ro T iden an og tog først Opgaven op,
da m an saa a t sige ikke længere kunde undgaa det.
Nogen Pioner-By blev vor Hovedstad saaledes ikke paa dette Om raade, men
om der skete nogen større Skade herved er vel et Spørgsmaal. Givet er det
i hvert Fald, at m an slap for en hel Del af de Begyndervanskeligheder, som
andre Nationer og Byer havde m aattet arbejde sig igennem i Løbet af den
elektriske Belysnings Barneaar, og som kunde være baade generende og kostbare
nok. Som »Berlingske Tidende« skrev i
1892
, da Byens første Centralstation
var blevet in d v ie t:
»M an m aa være Københavns Magistrat taknemmelig for, at den har
besluttet sig til at optage Spørgsmaalet om Anlæget af en Centralstation
paa et T idspunkt, hvor m an var naaet til tilstrækkelig E rfaring paa dette
Om raade, saaledes, at m an var sikker paa, at det der skaffedes tilveje
ogsaa var godt.«
Men Interessen hos Menigmand for det nye viste sig tidligt. Allerede i August
1857
fa n dt der saaledes en større offentlig Demonstration af det elektriske Lys
Sted paa Christiansborg Slots Ridebane. Det blev en sukcesfuld Folkeforlystelse,
men indvarslede ikke nogen praktisk Udnyttelse af Nyheden. I Februar
1 871
blev der ved en Skøjtefest paa Sortedamssøen anvendt en elektrisk Buelampe,
og Københavnerne fik her for første Gang Lejlighed til at konstatere, at Lyset
kunde bruges til andet end til at staa og se paa og beundre. H er kunde m an
da løbe paa Skøjter paa et T idsrum af Døgnet, hvor Skøjtebanen ellers norm alt
vilde være lukket. »Illustreret T idende« bringer et Billede fra denne Festaften
og skriver i sit R eferat bland t andet:
16