KøbenhavnsElektricitetsværker

Blandt Lægfolk hæftede

m an sig vel først og frem

mest ved denne Egenskab,

der simpelthen ikke kunde

undgaa p a a en iøjnefal

dende M aade at faa G a

dernes sløve Gasbelysning

til rent ud sagt at blegne.

Havde m an før i T iden

skumlet over Gadernes

rugende Mørke, saa tog

Utilfredsheden nu dobbelt

Fart.

Antagelig er det en saa-

dan offentlig fremsat Mis

fornøjelse, der h a r faaet

Professor

Julius Thomsen

til den i i . November

1878

i Borgerrepræsentationen — tilsyneladende ret umo

tiveret — under en Budgetbehandling at levere det første kommunale Indlæg

i Spørgsm aalet: Gas eller Elektricitet.

Københavns Kommune havde pa a dette T idspunkt lige indviet et ny t Gas

værk — det østre — til

Millioner Kroner og havde dermed ialt anbragt ca.

Millioner K roner i Gasværker og dertil hørende Anlæg. Det var mange Penge,

ikke m indst den Gang, og overfor de udenlandske Beretninger om det elektriske

Lys’ begyndende Sejrsgang var et Forsvar nok paakrævet.

Julius Thomsen indledede sit Indlæg med disse O rd :

»Det kunde synes, at Kommunen var kommet i en prekair Stilling ved

at have faaet et nyt Gasværk og i det Hele at have anvendt

Millioner

K roner til Gasværksanlæg paa en T id, da der i alle Blade og Tidsskrifter

gives Løfter om et overordentligt Udbytte af det elektriske Lys.«

Nogen Anledning til at anvende elektrisk Belysning af Gaderne herhjemme

fand t Professoren im idlertid ikke ud fra den maaske lidt mærkelige Motivering,

at Belysningen i saa Fald vilde blive meget stærkere, end den var i Øjeblikket.

En enkelt Buelampe kunde nemlig gøre det ud for flere Dusin Gasblus.

»I U d landet derimod,« tilføjede han, »kunde m an p a a Steder, hvor

Gaslysets Styrke er en halv Snes Gange saa stor som hos os, med Fordel

anvende elektrisk Lys.«

Efter at have beskæftiget sig med den økonomiske Side af Sagen sluttede

Professoren sit Indlæg med følgende Udtalelse:

Gramme-Vekselstrømsmaskine (til venstre) med Magnetise

ringsmaskine (til højre), anskaffet 1879 af Burmeister &

Wain. (Historisk-teknisk Samling). Maskinen har to fase

forskudte Viklinger, der benyttedes hver for sig.