KøbenhavnsElektricitetsværker

lin Gasværks

bestyrer uden

Smaalighed.

forsyne baade Tivoli, Industribygningen, Jernbanens Lokaler og Territorium ,

National, Dagmar, »teknisk Institut«, Folketeatret og Det kgl. T eater med Elek

tricitet. løvrigt giver han Udtryk for det unægteligt meget dristige H aab, at

han senere -— saafrem t det første Skridt falder heldigt ud — kan faa Eneret

paa Hovedstadens Forsyning med Elektricitet.

Ansøgningen gik først til Udtalelse hos Stadsingeniøren, den kendte Professor

Colding,

der hen paa Sommeren fremsender sin Erklæring bilagt et Responsum

fra Byens øverste Belysningschef, Gasværksbestyrer

How itz.

Professor Colding udtalte i sin Svarskrivelse bland t andet, at

»hvis det var af væsentlig Betydning for Staden at faa disse elektriske

Ledninger nedlagte, saa vilde der formentlig ikke være væsentligt andet

at erindre derimod end den Ulempe, som Nedlægningen, det jævnlige

Tilsyn og Reparationer vilde foranledige, n aar endnu flere Ledninger ned

lægges i Gaden end de alt forhaandenværende.«

Professoren finder dog, at »Sagen om den elektriske Belysning endnu er tem

melig uudviklet«, og foreslaar, at m an — hvis der i det hele taget skal være

Tale om at give en Tilladelse — opstiller de samme Betingelser, som Berlins

Magistrat h a r opstillet overfor Koncessionsansøgere.

Gasværksbestyrer

How itz,

der senere skulde komme til at spille saa betydelig

en Rolle ved den endelige Realisering af Planerne om en elektrisk Centralstation,

indleder sit ret om fattende Responsum med en Redegørelse for den elektriske

Belysnings øjeblikkelige Stilling, og efter at have refereret Indholdet af Berlins

Kommunes K ontrak t med det tyske Edison-Selskab og anbefalet den til Mønster

for Københavns Betingelser, slutter h a n :

»Som jeg tidligere h ar berørt, tror jeg ikke, der for T iden er T rang til

nogen Centralstation her i Byen til Distribution af elektrisk Lys til Private,

og de store Etablissementer saasom Tivoli, National, Jernbanen og Flere

ville altid kunne etablere elektrisk Lys, naar de ønske det. Det er im idlertid

min Overbevisning, at der ogsaa her med T iden vil fremkomme Fordringer

paa at faa elektriske Lysstationer, hvortil m an maa tage Hensyn, selv om

T idspunktet maaske endnu ligger noget fjernt. Men den nye Belysning

vil da efter min Mening komme til at virke Side om Side med Gassen,

uden at jeg troer, at den ene i synderlig G rad vil skade den anden, idet

de hver for sig ville komme til at virke under de Forhold, hvortil de ifølge

deres forskellige Egenskaber egne sig, og de stedse stigende Fordringer

til Belysningen vil altid give tilstrækkelig Virkekreds til begge Slags Be

lysninger uden at Gassen behøver at trække sig tilbage fra Belysningsfeldtet

og væsentligt indskrænke sig til Opvarmningsøjemed. N aa r den T id kom

mer, er det som jeg ovenfor h ar udviklet, af Vigtighed, at Kommunen af