Previous Page  21 / 315 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 315 Next Page
Page Background

Professor C. P. Jürgensen.

»Gasbelysningen vilde sikkert, pa a ­

virket af Konkurrencen, i Frem tiden

gjøre betydelige Fremskridt, og om

end dette ogsaa gjaldt det elektriske

Lys, med Hensyn til hvilket m an var

nærmere ved Maalet, end det ved før­

ste Ø jekast skulde synes, var der dog

her mange Omstændigheder, som for

længere T id vilde træde hindrende i

Vejen for en udstrakt Anvendelse af

samme. Den komplicerede Lampe,

hvis Pasning fordrer Om hu og Tid,

den begrændsede Brændetid, Vanske­

ligheden ved Lysets Regulering og An­

tændelse efter in d traad t Slukning, det

store Antal Maskiner, saavel K raft-

maskiner som Lysmaskiner, som blive

nødvendige, n aar et større Antal Lam ­

per skulle betjenes uafhængige af h in­

anden, alt dette var for T iden væsentlige H indringer for en udstrakt An­

vendelse af det elektriske Lys. M an behøvede derfor neppe at frygte nogen

stærk Konkurrence af det elektriske Lys, hvorimod m an m aatte være beredt

paa at miste en Del af de større Forbrugere, som have større Lokaler eller

et større Terrain at belyse. Im idlertid m aatte der i større Lokaler haves

Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske Lys er udsat for at slukkes.«

Med disse O rd, der vel ikke helt kan siges at mangle Fremsyn, men som dog

overvejende giver Udtryk for en betydelig omend forstaaelig Skepsis, havde

Julius Thomsen for en Aarrække m anet Tanken om det elektriske Lys i Jorden.

Endnu ni A ar efter, da Kommunalbestyrelsen for anden Gang beskæftigede

sig med Spørgsmaalet, v ar det nemlig først og fremmest denne Vurdering af

Udsigterne, der blev lagt til G rund for Kommunens Stillingtagen.

Men havde Kommunen for en rum T id meldt fra i denne Sag, saa stoppede

det private Initiativ ikke op.

I

1879

fik Burmeister & Wain et elektrisk Belysningsanlæg, der bestod af en

Gramme Vekselstrømsmaskine med tilhørende Magnetiseringsdynamo og

8

Jab-

lochkoff Lamper, leveret af Société Générale d ’Electricité (se Billederne Side

18

og

1 4

)

og efter Glødelampens Fremkomst sporedes der paany en øget

Interesse for elektrisk Belysning. Det københavnske Publikum blev saaledes i

E fteraaret

1881

af Gasmester

L . Dahl

(af Firmaet W. E. Dahl og Søn) indbudt

til at bese et elektrisk Lysanlæg, som han havde ladet G. P. Jurgensens mekaniske

Etablissement indrette i sin Villa i Lykkesholms Allé

1 3

.

(C . P. Jilrgensen

havde

Det private

Initiativ giver

Tonen an.

19