21 / 315
Professor C. P. Jürgensen.
»Gasbelysningen vilde sikkert, pa a
virket af Konkurrencen, i Frem tiden
gjøre betydelige Fremskridt, og om
end dette ogsaa gjaldt det elektriske
Lys, med Hensyn til hvilket m an var
nærmere ved Maalet, end det ved før
ste Ø jekast skulde synes, var der dog
her mange Omstændigheder, som for
længere T id vilde træde hindrende i
Vejen for en udstrakt Anvendelse af
samme. Den komplicerede Lampe,
hvis Pasning fordrer Om hu og Tid,
den begrændsede Brændetid, Vanske
ligheden ved Lysets Regulering og An
tændelse efter in d traad t Slukning, det
store Antal Maskiner, saavel K raft-
maskiner som Lysmaskiner, som blive
nødvendige, n aar et større Antal Lam
per skulle betjenes uafhængige af h in
anden, alt dette var for T iden væsentlige H indringer for en udstrakt An
vendelse af det elektriske Lys. M an behøvede derfor neppe at frygte nogen
stærk Konkurrence af det elektriske Lys, hvorimod m an m aatte være beredt
paa at miste en Del af de større Forbrugere, som have større Lokaler eller
et større Terrain at belyse. Im idlertid m aatte der i større Lokaler haves
Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske Lys er udsat for at slukkes.«
Med disse O rd, der vel ikke helt kan siges at mangle Fremsyn, men som dog
overvejende giver Udtryk for en betydelig omend forstaaelig Skepsis, havde
Julius Thomsen for en Aarrække m anet Tanken om det elektriske Lys i Jorden.
Endnu ni A ar efter, da Kommunalbestyrelsen for anden Gang beskæftigede
sig med Spørgsmaalet, v ar det nemlig først og fremmest denne Vurdering af
Udsigterne, der blev lagt til G rund for Kommunens Stillingtagen.
Men havde Kommunen for en rum T id meldt fra i denne Sag, saa stoppede
det private Initiativ ikke op.
I
1879
fik Burmeister & Wain et elektrisk Belysningsanlæg, der bestod af en
Gramme Vekselstrømsmaskine med tilhørende Magnetiseringsdynamo og
8
Jab-
lochkoff Lamper, leveret af Société Générale d ’Electricité (se Billederne Side
18
og
1 4
)
og efter Glødelampens Fremkomst sporedes der paany en øget
Interesse for elektrisk Belysning. Det københavnske Publikum blev saaledes i
E fteraaret
1881
af Gasmester
L . Dahl
(af Firmaet W. E. Dahl og Søn) indbudt
til at bese et elektrisk Lysanlæg, som han havde ladet G. P. Jurgensens mekaniske
Etablissement indrette i sin Villa i Lykkesholms Allé
1 3
.
(C . P. Jilrgensen
havde
Det private
Initiativ giver
Tonen an.
19