32 / 315
de moderne magnetiske Materialer, igen er begyndt at bygge smaa elektriske
Maskiner med permanente Magneter.
Som Følge af de efterhaanden ikke faatallige Andragender om Tilladelse til
at anlægge Centralstationer gik Magistraten i Foraaret
1887
til Borgerrepræsen
tationen for at faa de udarbejdede Koncessionsbestemmelser godkendt. I et
Møde den
1 8
. April forelagde Borgmester
Øllgaard
Sagen og indledede med
at gøre opmærksom paa, at Magistraten ikke mente, at der var nogen Anled
ning for Kommunen til selv at tage Spørgsmaalet om Byens Elektricitetsforsy
ning op til Løsning. »Derimod bør m an sikre sig Adgang til eventuelt senere
at gøre det«, sagde han, og Forslaget til Betingelser indeholdt derfor en Be
stemmelse om, at Kommunen efter
10
Aars Forløb skulde have R et til at over
tage Koncessionsindehaverens Anlæg mod Betaling.
I sin Begrundelse for at Magistraten ikke ansaa det for hensigtsmæssigt, at
Kommunen selv løste Sagen, om talte Borgmester Ø llgaard blandt andet Pro
fessor Thomsens Redegørelse fra
1878
som »svarende i den G rad til Forholdene
i Øjeblikket, at h an kunde henvise dertil«. løvrigt kunde han oplyse, at det
ikke var ret mange Steder, hvor Kommunen selv havde overtaget den elektriske
Belysning, og Grunden dertil var formodentlig den, at »det er en almindelig
Opfattelse, at denne Belysning er en Luxusartikel«.
I den efterfølgende Diskussion blev Udkastet kritiseret fra forskellig Side. —
G. A . Hagemann
ansaa det for urimeligt, at Kommunen i Koncessionsafgiften
indbefattede en Godtgørelse for en eventuel Nedgang i Gasforbruget, »da der
ikke kunde tillægges Kommunen en Eneret til at levere Belysningsmateriale til
Stadens Indvaanere«, og han udtalte videre:
»Hvis m an forlangte en altfor høi Afgift, udsatte m an sig for, at der
blev anb rag t smaa Belysningsanlæg indenfor visse Firkanter, f. Ex. mel
lem Kjøbmagergade, Vimmelskaftet, Niels Hemmingsensgade og Walken-
dorfsgade, af hvilke de Vedkommende ikke behøvede at betale Afgift, fordi
Anlægene ikke berørte Gaden.«
Som det senere omtales, blev der netop i denne Firkant oprettet en privat
elektrisk Blokstation, men det var ganske vist først
10
Aar senere, altsaa flere
Aar efter at Kommunen havde sat sin elektriske Centralstation i Drift.
I Diskussionen hævede endvidere en enkelt Stemme sig imod Betegnelsen
Luksusartikel, og andre fand t Betingelserne for strenge, idet de næsten var
ensbetydende med et Forbud mod elektriske Anlæg.
Overfor den sidste Paastand gjorde Borgmesteren gældende, at »vedkom
mende Fabrikant h a r erklæret, at han kan gaa ind paa de foreslaaede Betin
gelser«, og dermed var Forsamlingens Bekymring med Hensyn til dette Punkt
aabenbart bortvejret. Ganske vist nedsatte m an et Fællesudvalg til Betingel
Der udarbejdes
Koncessions
betingelser.
27