i disse to mellemliggende A ar i det hele taget fand t Sted indenfor Elektricitets
produktionen. Ikke saadan at forstaa, at der skete særlig skelsættende tekniske
Fremskridt, men Tilliden til den elektriske Belysnings Berettigelse bredte sig
overalt med stor Hastighed og aabnede efterhaanden Ø jnene ogsaa paa tidligere
Skeptikere. Det blev simpelthen klart for alle, hvor det bar hen.
V o rt Naboland, Sverige—Norge, var saaledes kommet godt med i Udnyttelsen
af den »vidunderlige K raft«. Det første offentlige Elektricitetsværk var anlagt
i Ø rebro
1 886
, og adskillige andre svenske Byer var fulgt efter. I Stockholm
havde m an et Antal private Elektricitetsværker, af hvilke det største anlagdes
1888
(det første kommunale Værk kom i D rift
1 8 9 2
), og i Malmø og Gøteborg
var der ogsaa etableret Centralstationer. Kristiania Kommune viste Sagen saa
megen Interesse, at m an i
1887
sendte Direktøren for K ristiania Telefonselskab,
Ingeniør
Bryn,
pa a en Studierejse helt til Amerika for at faa Besked om Spørgs-
maalet.
Nu skal det være
Med sine strenge Bestemmelser af
1887
havde Kommunen som nævnt indtil
videre sat en Stopper for Lysten herhjemme til at binde an med de store
Opgaver, men i Løbet af Sommeren
1888
kom dog den utræ ttelige Fabrikant
Hauberg
— hvis F irm a nu er blevet til Koefoed & H auberg -—- tilbage til Spørgs-
m a a le t: om Betingelserne dog ikke kunde reguleres. Ikke m indre end tre Gange
henvendte han sig til Borgmester Ø llgaard eller Magistraten, men hver Gang
fik h an Afslag.
I Oktober er F irmaet der im idlertid igen, og denne Gang drejer det sig om
e t konkret Forslag. M an h a r simpelthen sluttet sig sammen med det tyske
Edisonselskab, der nu hedder Allgemeine Elektricitäts-Gesellschaft, om at an
lægge
en Centralstation ved Kongens Nytorv, og Selskabet ha r tilmed paa
Fo ranledning
af den Kommission, der var nedsat i Anledning af Planerne om
Det kgl. Teaters Overgang til elektrisk Belysning, udarbejdet et detaljeret Projekt
for Teatrets
Elektricitetsforsyning, og m an har ydermere rettet Henvendelse
til
Ministeriet
desangaaende. Det ser ud, som om det nu skal være Alvor.
Gasværksbestyrer
How itz,
der fik Ansøgningen forelagt, svarede im idlertid
ganske kort, at han mente,
at Sagen burde henlægges, »da det synes at fremgaa
af
Ansøgpingen, at Firmaet
ikke vil gaa ind paa de Betingelser, der formentlig
er
tilstillet Firmaet«. I Tilknytning
hertil foreslog Stadsingeniør Ambt, at Sagen
»i
alle Tilfælde henlægges,
indtil Spørgsmaalet om Anlægget af en kommunal
elektrisk Centralstation er afgjort«.
Med denne Bemærkning hentydede Stads
ingeniøren til, at der paa dette
T idspunkt virkelig er ved at ske en Æ ndring i
Magistratens og Teknikernes
Stilling til Elektricitetsspørgsmaalet.
Initiativet er øjensynligt udgaaet
fra Gasværksbestyrer Howitz, der um iddel
b a rt før
Koefoed & Haubergs
sidste Ansøgning er indgaaet, h a r tilstillet Magi
straten en
Skrivelse, som
i
nogen
G rad forklarer hans Kølighed overfor Haubergs
32