KøbenhavnsElektricitetsværker

Manden, der

alligevel vilde.

ved Sæsonens Begyndelse i 1896 straalede det elektriske Lys for første Gang i

Teatret i større Udstrækning. Indtil da havde man kun haft et mindre Bue

lampe-Anlæg til lokale Operationer. Installationen i 1896 omfattede forøvrigt

ikke Tilskuerfoyeren og Korridorerne. Her brændte Gasblussene lige til 1905.

Men havde Det kgl. Teater svigtet, saa havde Borgmester Øllgaard til Gengæld

haft Held til at sikre sig et andet og for Sagens Gang ikke helt uvæsentligt

Dokument, nemlig en Erklæring fra Fabrikant Hauberg om, at hans Firma

var villigt til at antage Kommunens Koncessionsbetingelser af 1887.

I Januar Maaned 1889 havde man sendt Fabrikanten et Brev, hvori det

blandt andet hed, at da »det ikke klart fremgaar af Skrivelsen (d. v. s. Firmaets

Ansøgning af 23. Oktober 1888), om Selskabet vil acceptere de opstillede Betin

gelser«, beder man om en Udtalelse herom. Samtidig lover man at indhente

Tilbud fra Firmaet, saafremt Kommunen skulde beslutte sig til selv at bygge.

Og tre Ugers T id senere — helt uden Betænkninger er Firmaet ikke gaaet med

— foreligger da Fabrikant Haubergs Svarskrivelse, hvori det erklæres, »at man

ere villige til at modtage Concession paa Anlæg af en elektrisk Centralstation

paa de Betingelser, paa hvilke Magistraten kan meddele en saadan«. Samtidig

takker man for Løftet om at maatte deltage i en Konkurrence, hvis Kommunen

selv bygger.

Naturligvis var det en Støtte for Borgmester Ø llgaard som Magistratens O rd

fører ved Forelæggelsen at kunne henvise til, at der var indkommet Andragender

om Tilladelse til at bygge »efter de af Kommunalbestyrelsen i

1887

vedtagne

Betingelser«. Det betød jo nemlig lige ud, at den private Konkurrence til Gas

værket vilde være sikker, saafrem t Kommunen ikke selv tog Affære. I Fore

læggelsesskrivelsen henvises da ogsaa hertil, og derefter hedder d e t:

»Naar henses hertil og tillige til de ikke faa Erfaringer, som foreligge

fra Udlandet, turde det deraf fremgaa, at Driften af elektriske Central

stationer kan lønne sig selv under Forhold, der ere betydelig mindre end

her i Byen, og Valget staaer da imellem at lade Private overtage Entre

prisen eller lade Kommunen selv tage Sagen i sin Haand fra Begyndel

sen af«.

Efter en Henvisning til Gasværksbestyrerens Indberetning lyder det videre:

»I Henhold til disse Betragtninger er Magistraten kommen til det Resul

tat, at det vilde være urigtigt at overgive Bygningen og Driften af elektriske

Centralstationer til Private, og at derimod Kommunen selv burde tage

Sagen i sin Haand«.

Og endelig slutter Borgmesteren med følgende: