KøbenhavnsElektricitetsværker

var blevet opført 1889, skaffedes der Forbindelse ved Hjælp af 8 guttaperka-

isolerede Ledninger (saakaldte Kina-Korer, som stammede fra optagne Telegraf

kabler) i en Trærende nedgravet i Jorden. Der leveredes Strøm til et Par Butikker

i Facadebygningen samt til Wivels Restaurant, hvor C. F. Riedels E ftf. i 1890

fuldførte en elektrisk Lysinstallation. Inde i Tivoli leveredes der blandt andet

Strøm til det elektriske Springvand, hvor Elektricitetens Rolle bestod deri, at en

Elektriker sad inde under Springvandet med en Haandlampe og nogle kulørte

Glas, hvormed han i en halv Time gav en Forestilling ved at lade Lysets Straaler

spille i Vandstraalerne. Det kan endvidere nævnes, at man i 1895 paatog sig

Strømleveringen til Kunstindustrimuseet og Panoptikonbygningen, indtil Vestre

Elektricitetsværk kom i Drift.

Men ogsaa ude omkring i Byen havde man efterhaanden faaet Øjet op for,

at man ved at anlægge Blokstationer, d. v. s. Stationer med en Kundekreds holdt

indenfor en Husblok — helt kunde komme uden om Kommunens stramme

Betingelser, og i 1888 dukkede den første egentlige Blokstation op.

Det var de før nævnte Brødre Holger og Otto Cohn’s Anlæg i Store Kongens

gade 26. Anlægget havde en Spænding a f 1 1 0 Volt og forsynede adskillige

Forbrugere i den store Blok mellem Store Kongensgade og Bredgade fra Kongens

Nytorv til Dronningens Tværgade. Saaledes fik bl. a. Hotel Phønix Forsyning

derfra — dog først i 1 891 — idet G. F. Riedels E ftf. her havde udført en

Installation med 150 Glødelamper og 2 Buelamper. Stationen blev iøvrigt nedlagt

i 1900, da Palægade blev anlagt omtrent paa det Sted, hvor den havde til Huse.

Ogsaa Etablissementet National fik i 1888 et større Anlæg — udført af

Firmaet Ludvig Lund — der havde Muligheder for at udbygges til en Blok

station. Anlægget omfattede 225 Glødelamper og 26 Buelamper og var efter

sin T id et helt moderne Anlæg med Rørkedler, to hurtiggaaende Højtryks Damp

maskiner og Kompounddynamoer i Parallelforbindelse. Spændingen var 1 1 o

Volt. I 1 891 udvidedes Forsyningen til ogsaa at omfatte Hotel National, hvor

Firmaet H. Rothenborgs Maskinoplag havde installeret 285 Glødelamper og 2

Buelamper. Anlægget var blevet en Blokstation.

Nøjagtige Oplysninger om de Blokstationer, der opstod i disse Aar, er iøvrigt

vanskelige at skaffe. Forholdet er jo nemlig det, at saa længe der ikke var Tale

om at føre Ledninger over offentligt Gadeareal, var der ingen Grund til at søge

Myndighedernes Tilladelse, og de offentlige Myndigheders Arkiver indeholder

derfor ikke meget om Blokstationerne. Men der er som før nævnt ingen Tvivl

om, at de vakte de kommunale Myndigheders Opmærksomhed. Saaledes har

de sikkert deres Andel i, at Magistraten, der i 1887 bestemt havde taget Afstand

fra Tanken om en kommunal Centralstation, allerede i 1889 kom til den stik

modsatte Opfattelse. Forklaringen paa denne »Kursændring« maa dog ikke

alene søges i de hjemlige Blokstationer, men ogsaa i den stærke Udvikling, der

Blokstationerne

gør deres

Virkning.