33 / 315
»Den Smule
Himmel«.
sernes endelige Udarbejdelse, men da de paany forelaa til Behandling pa a et
Møde i Jun i M aaned, var de ikke i nævneværdig G rad blevet m ildnet.
H vo r
bogstaveligt Borgmesterens her refererede Udtalelse skal tages, er ikke
let at sige. E t og andet tyder paa, at den maaske er mere kategorisk, end Reali
teterne motiverede. Givet er det i hvert Fald, at Betingelserne overhovedet ikke
kom til at træde i Funktion, og altsaa heller ikke blev accepteret af den omtalte
Fabrikant. I T iden indtil Kommunen selv besluttede at tage Sagen op, var der
i det hele taget ingen, der vilde tiltræde dem.
Det vil sige, i sidste Øjeblik var der en enkelt, der vilde, men derom senere.
Ved den endelige Behandling af Fællesudvalgets noget omredigerede Forslag
til Betingelser udspandt der sig atter en kort Diskussion, hvorunder bland t andet
Professor
Thomsen
ud talte:
»Dersom m an for seks Aar siden var gaaet ind for Indførelsen af elektrisk
Belysning, som der den Gang havde været en ikke ringe Stemning for,
vilde Kommunen have lidt et meget betydeligt T ab, da alle Redskaber,
Maskiner og Lamper nu havde m aattet kasseres, idet der allerede i dette
T idsrum er indført Forbedringer, som have gjort de ældre Redskaber
ubrugelige.«
En Del af Diskussionen drejede sig om Luftledninger kontra underjordiske
Kabler. Der blev talt om de overjordiske Ledningers Ulemper, som m an allerede
kendte fra Telefonledningerne, og et Medlem fandt, at de i alt Fald var uskønne.
E t andet Medlem udtrykte den samme Opfattelse med O rd e n e :
»Den Smule Himmel m an har Udsigt til i en By bør ikke tages bort
ved saadanne Anlæg.«
Ingen af de H errer kunde paa dette T idspunkt vide, at der til Sporveje, Gade
belysning m. m. senere vilde blive spændt et Net af Luftledninger ud over
Byens sparsomme Himmel.
Vedtagelsen af Betingelserne vakte ikke netop Begejstring hverken hos de
forskellige Ansøgere eller hos Offentligheden. I »Politiken« for
1 8
. Jun i
1887
— altsaa faa Dage efter Betingelsernes Vedtagelse i Borgerrepræsentationen,
finder m an saaledes en lille satirisk dramatisk Situation, der aabenbart giver
et Billede af Publikums Stilling til Betingelserne. Den lille Scene, der er skrevet
af
Edv. Brandes
under Pseudonymet »Albert Millaud«, slutter med følgende
Replikskifte:
»Ansøgeren:
Vil De da forbyde os at nedlægge Ledninger?
Borgmesteren:
Forbyde! Hvad er det for et O rd, De bruger. Danm ark
er et frit Land. Vi vil ikke forbyde Dem nogen Verdens Ting. Men vi vil
træffe Bestemmelser sigtende til at sikre Borgernes Tarv. Det er vor Pligt,
og den gaar forud for enhver Oplysning, ogsaa den elektriske. Forstaar
De det. Farvel.«
28