KøbenhavnsElektricitetsværker

i de følgende Maaneder udarbejdede Teknikerne under hans Ledelse det ende

lige Forslag til Centralstationens Anlæg og Drift. Dette Forslag kom til Behand

ling i Borgerrepræsentationen den 3. Februar 1890.

Mens de fleste af de private Projekter, som havde været fremme, gik ud

paa at bygge et Elektricitetsværk i Nærheden af Raadhuspladsen, foreslog Wind-

feld-Hansen at lægge Værket i Nærheden af Kongens Nytorv, idet han gik ud

fra en Undersøgelse af den indre Bys Gasforbrug; han regnede nemlig med,

at det i første Omgang vilde blive delvis de samme Forbrugere, som vilde melde

sig som Elektricitetsforbrugere. Det viste sig, at Gasforbrugets Tyngdepunkt laa

omtrent ved St. Regnegade og GI. Mønt, hvorfor man maatte finde en passende

Byggegrund i dette Nabolag. Efter forskellige Undersøgelser og Overvejelser

valgte man Grunden Gothersgade 30 og Adelgade 10 som den mest hensigts

mæssige, idet den Tømmerplads, der laa inde bag Beboelsesbygningerne, maatte

regnes at give gode Muligheder for Anlægget af Stationen saavel som for senere

Udvidelser, ligesom det ogsaa var muligt fra Havnen at faa tilført det nødvendige

Kølevand til Maskinernes Kondensationsanlæg.

I en Skrivelse fra Windfeld-Hansen, som ledsager det endelige Projekt til

den elektriske Station, angaar et særlig interessant Afsnit den senere Udvidelse

af Stationen, idet det her viser sig, at de Tanker, man havde om den frem

tidige Udvikling, egentlig var forbavsende rigtige.

Windfeld-Hansen siger, da han gaar ind paa Tanken om Forsyningen af

hele København med elektrisk Lys, at saafremt det ikke er Meningen straks

at gaa saa vidt, har det kun teoretisk Interesse at opstille en samlet Plan, idet

denne næppe vil være brugbar efter blot nogle faa Aars Forløb, »fordi Udvik

lingen af Elektrotekniken gaar meget rask fremad«. Han udtaler videre, at »alene

en lorbedring i Glødelampens Konstruktion, som ikke er usandsynlig, vil faa

en meget stor Indflydelse«. Navnlig fremhæver han, at Glødelamper til større

Spænding, f. Eks. 2—400 Volt vil forandre Konstruktionen af Ledningsnettet

og muliggøre Forsyningen paa langt større Afstande.

Han antyder derefter, hvorledes en Forsyning af København vil kunne foregaa.

Først tænker han sig, at der paa Stationen i Gothersgade kan skaffes Plads til

den fornødne Maskinkraft. I saa Fald kan den indre By og tildels Vold

kvarteret forsynes igennem det foreslaaede Treledersystem, medens Forstædernes

Forsyning enten tilvejebringes ved Hjælp af et Femledersystem, hvorved man

vil kunne række 2700 m fra Stationen, eller man kunde tænke sig

»paa passende Steder i Forstæderne at opstille detacherede Akkumulator

batterier, der om Dagen lades med højt spændte Strømme fra Stationen

og samtidig forsyner hver sit Distrikt . . . Dernæst kan man tænke sig den

Mulighed at forsyne de ydre Dele af Byen ved højt spændte Vekselstrømme

og Transformatorer . . .«.

Windfeld-Hansens

Forudseenhed.