60 / 315
skulde bruges til L a d n in g a f B atteriet. V ed n o rm al Byspænding arbejd ed e de
d e rfo r m e d svagt m agn etisered e F eltm agn eter. D en d eraf følgende store Børste
fo rskydn ing fo r a t fa a gnistfri G an g bevirkede, a t A nkerreak tionen ved
v arie ren d e B elastning k u nd e fa a O v e rh a a n d og om polarisere Feltm agneterne,
saaledes a t B a tteriet blev ko rtslu ttet. M a n v a r længe ikke k lar over A arsagen
til disse K o rtslu tn in g er og forsøgte forskellige M eto d er til A fh jæ lpn ing a f V a n
skelighederne. D a m a n endelig blev k la r over, h v a d der v a r i V ejen, blev R esul
ta te t, a t alle D y n am o ern e e fterh a an d en blev ombygget i Berlin, idet m a n sam
tid ig m a a tte n ed sæ tte Fo rd rin g ern e til D ynam oern es Spændingsregulering.
I de fra V æ rk et u d g a aen d e H ov ed ledn ing er v a r d er indbygg et Regulerings
m od stand e, fo r a t m a n k u nd e regulere Spæ ndingen i K n u d e pu n k te rn e . D et
v a red e im id lertid ikke ret længe, ind en m a n erfarede, a t disse M od stan de ikke
v a r m egen N y tte til. N a a r saaledes Børsen m ørke V in terefterm idd age satte fu ld t
Blus p a a , m edens B elastningen i an d re K v a rte re r end n u v a r ringe, v a r d et
ikke m u lig t a t ho ld e n o rm al Spæ nd ing i K n u d e p u n k te t ved Børsen, ud en at
Spæ n d in g en sam tid ig blev fo r hø j i de a n d re K nu d e pu n k te r. D et h ja lp ikke
tilstrækkeligt a t skyde R egu lering sm odstand en e ind i de øvrige H ovedledninger,
d a d er k u n gik en ganske ringe S trøm i M od standene. D er v a r d erfo r ingen
a n d e n U d v ej end a t lægge k raftig e U dlign ing sledn inger fra Børskvarteret til de
a n d re K v a rte re r. I
1894
blev H oved reguleringsm odstandene sat helt u d af
F u n k tio n , efter a t en Isolationsfejl h avd e fo raarsaget Overgang, hvorved der
n æ r v a r frem k omm et en større Ild eb ran d , ide t sm eltet M etal an tæ n d te T ræ
gu lv et v ed R eguleringstavlen.
V ed M askinhusets O pførelse v a r d er ikke tag et tilstrækkeligt H ensyn til V en
tilation . D ette voldte store U lem p er og krævede forskellige F o ran staltn ing er og
fik tillige stor B etydn ing ved Planlæggelsen af de næste S tationer.
I K ed lern es Fy rsteder regnede m a n m ed a t fyre m ed Koks, idet m a n v ar
b an g e fo r R øgp lag e og d erfo r vilde fyre m ed røg frit Brændsel. A llerede A aret
efter I d riftsæ tn ing en forsynede m a n im id lertid K edlerne m ed Blæsere, hvorved
d et blev m u lig t a t anvende finko rn et Kokssmuld som B rændselsm ateriale. D ette
Sm u ld v a r d eng ang vanskeligt fo r G asvæ rkerne at fa a afsat, saaledes a t det
ku nd e sælges til E lektricitetsvæ rket til m eget billige Priser. D et v a r en udm æ rk et
F o rre tn in g fo r E lektricitetsvæ rket, og den vared e H alvfem serne ud.
In d e n vi fo rlad er Elektrisk S tation fo r a t se lid t p a a det, der skete fo r a t
En særlig Kunde :
forsyne ogsaa d en øvrige By m ed E lektricitet, skal det nævnes, a t Forsyningen triskeT
Sporvej«*"
til »N ø rreb ro s elektriske Sporvej«, der kom i D rift i F o ra aret
1897
, i H ov ed
sagen skete fra Gothersgadevæ rket. D e enkelte Sporvogne v a r forsynet m ed
A k k um u la to rb atte rie r, og O p la dn in g en a f disse fa n d t Sted, m edens V ognene
h o ld t p a a K ongens N ytorv. D er v a r h er opstillet to O p stand ere, hvortil d er v ar
fø rt særlige K a b le r fra Elektrisk S tation. Vognenes O p la dn in g skete ved H jæ lp
53