KøbenhavnsElektricitetsværker

Den første Understation.

I A aren e fra

1912

til

1920

k larede m a n sig uden yderligere Udvidelse af

P roduk tion sm ask ineriet. N a a r dette v ar muligt, skyldtes det først og fremmest,

a t R a tio n e rin g e n u n d e r K rigen

1914

—

, navnlig u n d er dens sidste H alvdel,

b evirkede en u n o rm al lille Stigning af E lektricitetsforbruget, m en ogsaa, at m a n

n u fo r en Del h av d e fa ae t koncentreret P roduk tionen p a a et enkelt Væ rk og

h av d e fa a e t samm enkoblet Ledningsnettene mellem de tre Væ rker, saa at m an

v a r i S ta n d til b ed re a t ud ny tte de fo rh aand envæ rend e Produktionsm idler.

D erim o d fik Om form erm ask in eriet en Udvidelse udover de tidligere nævnte,

id e t d er blev bygget en særlig Om form erstation for det ydre N ø rreb ro ,

Brages-

gade U nd ersta tion ,

der blev tag et i B rug i

1915

. D et v a r dels det alm indelige

S trøm fo rb ru g p a a N ørrebro, dels p lanlagte Forlængelser af Sporvejslinierne i

d ette K v a rte r, d er g jo rd e det nødvendigt, og det blev den første U nd erstatio n

u d en P roduk tion sm ask ineri. S tationen blev an b rag t ud m od Bragesgade p a a

N ø rreb ro Rem ises G ru n d , idet d et nødvendige A real, der v ar meget sm alt, blev

lejet a f Sporvejene. Fo rud en Maskinsalen med

Om form ere rumm ed e Byg

n in g en et Lys- og et P u fferb a tte ri an b rag t i en E tage over Maskinsalen.

M a n v a r iøv rig t komm et lidt for sent p a a det med denne S tation, fo r det

viste sig, a t Lysforsyningen derud e saa h a a rd t tiltræ ngte H jæ lp , at det blev

n ø dv en d ig t allerede i E fteraare t

1913

a t flytte den ene af de

250

kW O m

fo rm ere fra Ø stre E lektricitetsvæ rk ud i en provisorisk Bygning p a a Rem isens

G ru n d . D e rm ed klarede's saa Forsyningen, indtil U nd erstationen kund e komm e

i D rift.

Samarbejde med andre Værker.

D e første P la n e r om Sam arb ejde med Sverige stamm er, efter hv ad O v e r

ing en iø r

H en tgen

h a r fo rtalt, fra en Sam tale, som h an i

1909

havd e ved et

M ød e i N ü rn b e rg m ed O veringeniør

Torsten Holm gren,

som v a r C hef for

T ro llh ä tta n s K raftvæ rk . De kom til a t tale om K raftov erfø ring fra T ro llh ä tta n

til K ø b e n h a v n , og H en tzen fik h am den følgende V in ter til at holde Fo redrag

i »E lektroteknisk Forening« i K øbenhavn. H a n talte om T ro llh ätta n s K ra ft

anlæg, og i S lu tning en a f Fo redraget kom h an ind p a a M uligheden af K ra ft

overfø ring til K ø b en h a vn . Projektet vakte en Del Opsigt, og igennem en Skrivelse

fra M a g istra te n til V attenfallsstyrelsen i Stockholm blev der indledet F o rh a n d

linger om et ev en tuelt K øb af Energi. Der gik im idlertid flere A ar, ind en der

kom end elig t Svar, og det blev et Afslag, da m an ikke vilde binde sig for en

saa lan g A arræ kke, som K øbenhavn m ente det nødvendigt at forlange.

In d e n d ette Svar forelaa, havde NESA afsluttet K o n trak t med Sydsvenska

Produktions

maskineriet faar

ingen Udvidelse

i mange Aar.

Allerede i 1909

var svensk

Elektricitet

til Danmark

paa Tale.