KongligeDanskeMisikkonservatorium

kræfterne, Eksaminerne, Elevernes Navne og andet, som

det maatte kunne være af Interesse for Offentligheden at

erfare fra Konservatoriets Enemærker.

Medens N. W. Gade ikke var den Mand, der ønskede,

at nogen udenforstaaende blandede sig i, hvad der hørte

unde r

hans

Domæne, h a r de senere ledende Kræfter inden

for Konservatoriet stillet sig mere imødekommende over

for Offentligheden, — hvad der motiveres tilstrækkeligt ved

alene den Omstændighed, at Konservatoriet modtager det

aarlige S/aistilskud.

Saaledes forsynet med det nuvundne Stempel som

officiel

dan sk musikalsk Læreanstalt forsatte Konservatoriet ind

adtil sin Gerning, støt og roligt udviklende sig med stedse

stigende Tal paa Elever, Undervisningstimer og Lærere.

Lærere og Elever passede deres Ting, som de skulde, hver

efter sin Individualitet. Det daglige alvorlige Arbejde op-

livedes af Elevernes smaa Kaffeselskaber nede hos Po rt

neren i »Mellemtimer«, og det kunde hænde, at Eleverne

og nogle af Lærerne en Gang i Sommertiden slog sig s am

men om en tvangfri Skovtur eller Udflugt med medbragt

Mad. Forho ldet imellem Eleverne og Lærerne var præget

af en gensidig Sympati, der ikke blot gjorde det person

lige Samarbejde i Timerne behageligt, men ogsaa lod Un

dervisningen blive mere frugtbringende. Og den Interesse,

Lærerne fattede for deres Elever, fortsattes ofte langt ud

over Konservatorietiden. Mange at Lærerne h a r fulgt deres

Elevers videre Skæbne og Udvikling med en rørende Op

mæ rksomhed og ogsaa efter Skoleaarene ydet dem Støtte

med Raad og Daad.

I Tidens Løb var Pladsen i Konservatoriets Bygning

ved Vestervoldgade bleven for knap. Man maatte tænke

paa en Udvidelse af Lokalerne, der kunde svare til den

Vækst, Virksomheden havde faaet. Bestyrelsen tog derfor