fessor B
ielefeldts
Ledelse N. W. Gades »Ossian-Ouverture«,
— Konservatoriets og den danske Musiks to Førstemænd
fik, som det sig hø r og bør, straks Ordet ved denne Lej
lighed.
Derpaa havde det seneste Slægtled — det, der endnu
gik i Skolen, — Lejlighed til at vise sig: 1. Del af en i Da
gens Anledning af to Elever skreven Kantate — Tekst af
den senere særlig som Sangerinde kendte Frk. E
a
D
inesen
(Fru de Neergaard), Musik af den senere kgl. Operarepetitør
C h r .
C
hristiansen
, — blev afsungen, idet Korene udførtes
af Elever samt Medlemmer af »Musikforeningens« og »Cæ-
cilia-Foreningens« Kor, medens F ru E
lma
H
ornemann
og
Hr. V. L
incke
, begge hørende til Konservatoriets Lærerstab,
var Solister.
Saa tog paa Bestyrelsens Vegne dens Fo rmand , Prof.
O
tto
M
alling
Ordet og udtalte bl. a. følgende:
»Det er jo et Konservatoriums Opgave — og derved ad
skiller det sig jo netop fra den private Undervisning —, at
det
ikke alene
giver de vordende Fagmusikere en grundig
Undervisning i deres Specialfag, men ved Siden heraf søger
at give disse en mere universel Musikuddannelse, baade
theoretisk og praktisk udvikler dem til at blive veludru
stede og dannede Musikere. Men det ligger i Sagens Na
tur, at et Konservatorium ikke udelukkende kan tage Sigte
paa vordende
Kunstneres
Uddannelse; baade her og overalt
i Udlandet er Amatørernes Skare temmelig talrig, og det
bør heller ikke undervurderes, at mange saadanne føle
Trang til en større Kunnen og Viden i Musik, end der er
fornøden til det rent underholdende; men dog bør det
fremhæves, at af de indtil Aaret 1902 udgaaede circa 700
Elever h a r circa 265 gjort sig bemærkede som Fagmu si
kere (Komponister, Sangere, Kapelmusici, almindelige O r
kesterspillere, Organister); circa 250 virke som Lærere og
Lærerinder, og Resten, mindre end en Trediedel, ha r været
Amatører.
Den nuværende Bestyrelse følger i det væsentlige de
store Forgængeres Spor, men i en klar Følelse af, at hvad
5 9