![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0076.jpg)
64
ingen Interesse for Offentligheden. Derimod vil enhver
kunne maale Virksomhedens Vækst ved Hjælp af Budgettets
Vækst. Fo r Overblikkets Skyld vil vi her holde os til F rem
gangen i Løbet af de seneste 25 Aar 1892—1916. 1 1892 var
hele Budgettet paa 26.400 Kr., — i 1916 paa ca. 73.000 Kr.
Og i Hono rarer til de fastansatte Lærerkræfter udbetaltes
i 1892: ca. 15.000 Kr., men i 1916: ca. 35.700 Kr. Alt-
saa i det sidste kvart Aarhund rede er Budgettet vokset
til henved det /redobbelte, Lærerlønningerne til over det
dobbelte.
Da F
elix
G
ade
i 1909 fratraadte Stillingen som Forret
ningsfører, overtoges denne af Overretssagfører G
odfred
H
artmann
, der selv i sin Tid havde været Elev paa Kon
servatoriet.
Det ligger næ r at spørge, hvad der af Konservatoriet
er blevet ydet for disse stærkt voksende Summer, med
andre Ord, hvad der da er at melde om Undervisningen,
som Eleverne h a r modtaget for den ovennævnte Betaling,
— dens Omfang, Art og Fordeling.
Det Princip, der straks ved Konservatoriets Oprettelse
blev fastslaaet, da Anton Bée og Wind ing delte Klaver-
T imerne imellem sig, nemlig: at hver Lærer i henholdsvis
Klaver, Violin, Sang, Musikteori o. s. v. som Regel havde
sine bestemte Elever gennem hele Undervisningstiden, saa
at h a n uddannede dem fra det mere elementære Stand
pu n k t, indtil de forlod Konservatoriet, — dette Princip
m. H. t. Fordelingen af de forskellige Lærefag fulgte m an
senere — og h a r staaet sig derved. Man ud strakte det
ogsaa til at gælde de højere Fo rme r for Teori-Undervis
ningen (dobbelt Kon trapunk t og Fuga), der i Begyndelsen
havde dannet en særlig Klasse for J. P. E. Ha rtmann , men
som siden Orla Rosenhoffs Ansættelse i 1881 — ligesom
de øvrige Fag — deltes imellem Teorilærerne.