FraMitStudenterOgTeaterLiv

117

tage imod. Vi maatte da lægge Hovederne i Blød

for at finde paa en anden Udvej, og hvorledes vi

alligevel fik gjort Løjer med Grev Sponneck, skal

jeg fortælle længere fremme.

Dette første Studenterkarneval 1854 var i meget

forskelligt fra de senere, idet der bødes Gæsterne

saa mange Forlystelser, som Publikum nu til Dags

vilde bede sig fritaget for af Utaalmodighed efter at

komme til at danse. Lokalet var festligt dekoreret.

I Forhallen var Bissens

Landsoldat

og Jerichaus

Panterjæger

opstillede. Basargangen var beklædt

med rødt Tøj, hvor Emblemer for Kunst og Viden

skab, malede paa blaa Grund, var anbragte. For

Enden af Basargangen var ophængt et Draperi, og

foran dette stod et kolossalt Minervahoved paa

Fodstykke med Indskrift: „Hvor Sønnerne samles i

talrig Flok, vil Moderen gerne med.“ Fire unifor

merede Drabanter med Hellebarder bevogtede Op

gangen til Pergolaen, der var pragtfuld dekoreret med

Emblemer og Buster af Thorvaldsen, Holberg, Oehlen-

schlager og H. C. Ørsted, ligesom der omkring Spring

vandet var anbragt en straalende Blomsterdekoration.

I den lille Sal fandtes et Eau de Cologne Spring foran

Spejlet, omgivet af Grønt; det tilstødende Kabinet

var forvandlet til et elegant Dame-Toiletværelse. I

den store Sal var Foreningens Fane anbragt oppe

paa Balkonen.

Karnevalet indlededes med, at Guldberg, Adolf

Rosenkilde og jeg, kostymerede som Spidsborgere,

oppe fra Amfiteatret foredrog en Vekselsang, der be