![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
handlede Dagens brændende Spørgsmaal, Arvesagen;
til denne var Melodien til Visen „Det er overmaade
smukt“ benyttet. Denne Vise daterer sig fra Marts
1848; Voltelen og jeg havde da til et mindre Stu
denterkarneval lavet en lille dramatisk Bagatel. Det
var en Scene imellem den bekendte Værtshusholder
Lars Mathiesen og
Aftenbladets
servile Redaktør
Trojel; den behandlede flere af Dagsbegivenhederne,
deriblandt Kong Christian VIII’s Bisættelse, og slut
tede med en Vekselsang paa 2 Vers. Denne Veksel
sang gjorde stor Lykke og blev i Foreningen brugt
som en Slags Revyvise; den forøgedes stadig med ak
tuelle Vers, saa at den tilsidst talte ikke mindre end
52 Vers; de allerfleste havde dog kun Døgninteresse.
Efter Voltelens Død traadte Guldberg (som Trojel)
til, og vi to har mangen Lørdag Aften bragt Liv i Ge
mytterne ved „Det er overmaade smukt!“
Paa Teatret opførte Johs. Helms med sit „Berider
selskab“ en Travesti, der under parodisk Fremstil
ling af de nordiske Guder og Gudinder med ind
skudte Recitationer tog Sigte paa Samtidens politi
ske Personer. Efter at Deltagerne havde danset den
første Dans, gik Tæppet atter op, og nu opførtes en
Børnekomedie
Fristelsen,
som Hostrup havde skre
vet i Dagens Anledning; denne, der senere under
Titlen
En Børnekomedie
er givet paa Folketeatret,
spilledes den Aften af Kr. Mantzius (Julius), den
senere Adjunkt Christopher Møller (Ida) og mig
(Peter).
Umiddelbart derefter opmarscherede Studenter-
1 1 8